My Bloody Valentine (2009)

Sammenhængende film:

My Bloody Valentine (1981)

My Bloody Valentine (2009)

Der er stykke vej til charmen og skævheden i den oprindelige 1981'er-kultfilm, men når nu det skal være, er genindspilningen trods sin mainstream-tilgang og kedelige typegalleri fuld af "manden med gasmasken"-løjer, der bør kunne gøre nogle genrefans møre i knæene.

Ubehandlede traumer

Tom Hanniger vender hjem til det sted, hvor der ti år forinden skete et brutalt massemord i og omkring byens minedrift. En seriemorder med ubehandlede traumer i bagagen havde åbenbart et større hævnregnskab, han gerne ville have gjort op.

Hakke-gennem-kød-ugerninger

Men Tom erfarer, at han nu mere end noget andet mistænkes for ugerningerne, og det bliver ikke mindre ubehageligt, da det står klart, at en copycat er i fuld gang med at gentage hakke-gennem-kød-ugerningerne i de mørklagte miner.

Serveredes i 3D

"My Bloody Valentine"-opdateringen serveredes sågar i 3D, og selv hvis filmen opleves i 2D, er det tydeligt, hvor effekterne ville have "slået benene væk under tilskueren". Kort sagt næppe noget, der har løftet filmoplevelsen over det middelmådige.

Fladt og unuanceret

Skuespillet er fladt og unuanceret og lyddesignet i den ekstremt overstyrede ende af spektret. Læg hertil oceaner af standard-ikke-iørefaldende underlægningsmusik, og heksekedlen er sikret.

I de snævre minegange...

Hvor filmen lykkes er i de snævre minegange, hvor lyset kommer og går, og hvor vores alt andet end forstående morder vakler omkring i en heldragt, komplet med gasmaske, hvorigennem den tungt dræberliderlige vejrtrækning varsler død og ødelæggelse.