My Bloody Valentine (1981)

Sammenhængende film:

My Bloody Valentine (1981)

My Bloody Valentine (2009)

Øksen er skiftet ud med en velvoksen hakke, men ellers er der mange ligheder med Friday the 13th-serien, der søsattes året før dette candiske kultgys. En seriemorder med ubehandlede traumer i bagagen har et større hævnregnskab, han gerne vil have gjort op.

Jaget ned i de mørke miner

Og det må en række minearbejdere og landsbyfolk sande, bedst som de er ved at varme op til den helt store Valentine's-fest. Snart er de jaget ned i de mørke miner, hvor ingen med garanti kan høre dem skrige.

Fabelagtige locations

"My Bloody Valentine" vinder først og fremmest terræn ved sine fabelagtige locations i og omkring klaustrofobiske miner. Disse omgivelser kommer så at sige gratis, men det kræver også en god portion kreativ fortællelyst at bringe dem til live – og død – og dén har instruktør George Mihalka og hans cheffotograf Rodney Gibbons.

Stemningsmættede vinklinger

Det skorter således ikke på stemningsmættede vinklinger og lyssætninger, hvilket gælder både over og under jorden. Musikken af Paul Zaza stiller mange forudindtagede holdninger til begivenhederne til rådighed, men uden helt at kvæle filmen.

Ingen føling

Langt mindre imponerende er effekten af selve det bagvedliggende gys. Her opnås ingen føling med den bestialske hakkemorder, og de snarlige ofres hverdag er der heller ikke meget bid i. Altså ingen identifikation, snarere ren stemning. Og her må man sige, at "My Bloody Valentine" leverer over forventning.