Stric (2022)

Denne kroatisk/serbiske thrillerkrimi præsterer, hvad man kan kalde “sort alvor”. Som næsten diametral modsætning til sort humor. For selvom humoren bestemt lurer lige under overfladen, er det langtfra nogen komedie, vi er vidner til her.

Jul hver dag...
En lille kernefamilie et sted ude på landet afventer forventningsfuldt besøg af deres stilfulde gamle onkel. Han kommer på besøg hver jul, men der stikker noget under. Langsomt, men sikkert erfarer vi, at der er noget helt galt i familien, og at de mange gentagelser vist bunder i noget meget uhyggeligt. Der er noget underligt i, at det er jul hver dag – det må da skyldes “noget usundt” i familien?
 

Uhyggeligt velskrevet

De to instruktørers debutfilm er uhyggeligt velskrevet, som den dissekerer et yderst betændt forhold, som tilskueren ikke er i stand til at gennemskue, før svesken langsomt lægges på disken. Det er begavet konstrueret, og ikke en filmtype, man ser mange af.

Stringent
Fortællestilen er stringent, her er ikke meget underlægningsmusik, og den visuelle stil er knap, grim og frastødende — som en eminent forstærkelse af det outrerede og tiltagende nådesløse. Indflettet i alt dette er grynede, hoppende og dansende video-optagelser, der skal forevige familiens “lykke”. En idé, der vækker mindelser om Michael Hanekes værk, ikke mindst Benny's Video (1992).

Overbevisende indlevelse
Det lykkes meget overbevisende de tre skuespillere at leve sig ind i det alt andet end ligefremme manuskript, så det skøre og skæve på mange måder sidder lige i skabet. Det er en filmoplevelse, der sidder i kroppen længe efter sidste scene.