Kalel, 15 (2019)

    15-årige Kalel går på en katolsk skole og har HIV. Men han må skjule sin sygdom i en filippinsk hverdag, hvor afvigelser fra normen kan føre til total stigmatisering.


    LYS OVER TABUBELAGT MØRKE

    +  PLUS: spil | nærvær | intimitet | æstetik | manus

    -MINUS:

     

    English review summary below

     

    Filippinerne oplever netop nu en kedelig tendens: Flere og flere, særligt blandt de helt unge, får HIV, og når først diagnosen er stillet, er risikoen for udelukkelse fra fællesskabet og stigmatisering overhængende. Det er på denne baggrund, historien om 15-årige Kalel fortælles.

     

    Tro, teenagere og kyskhed?

    Kalel er i grunden, som teenagere er flest, og han hænger ud med sine tætte venner og klassekammerater på den regelrette katolske skole. Drengene er markant mindre interesseret i tro og kyskhed, end de er i at eksperimentere med sex og stoffer. Og Kalel må betale en høj pris for sine eksperimenter – selvom vi ikke får årsagen til hans HIV-smitte udpenslet, men kun antydet.

     

    En normal hverdag på lånt tid

    Så længe, det lykkes Kalel at holde sin sygdom skjult fra alle andre end hans – meget forstokkede, fraskilte og fraværende – forældre, hvoraf hans far er tudsegammel katolsk præst, og moren langt mere interesseret i af løbe hjemmefra med en ny kæreste, kan Kalel fortsætte sin normale hverdag. Men den løse omgang med stoffer kan få ham til at tale over sig... og så kender vi skriften på væggen, både i kirkelig betydning og blandt vennerne.

     

    Lys over tabubelagt mørke

    Instruktør og manusforfatter Jun Lana lykkes særdeles overbevisende i sit forehavende med at kaste lys over et tabubelagt mørke i den filippinske samtid. Nærværet og intimiteten i mødet med Kalels lidelser er totalt og samtidig både smertefuldt og smukt – i al sin sort/hvidt æstetiserede elegance.

     

    Detaljemættet teenagehverdag

    Teenagerens hverdag er detaljemættet, så det bider fra sig med tydelige tandmærker. Først dyrker kameraet Kalels skønhed, og hvordan han – meget tidstypisk – er optaget af at markedsføre sit ansigt og sin krop på de sociale medier. Senere bliver vi vidner til en lidelseshistorie, der er så smertefuld, at det gør ondt helt ind i sjælens afkroge.

     

    Nådesløs indlevelse

    Elijah Canlas' indlevelse i Kalels nådesløse rejse blandt kolde skuldre og had er total, og klaustrofobien i Jun Lanas fortælling får et ekstra nøk, da filmen godt midtvejs pludselig bliver "smallere": Formatet skrænkes ind til 4:3 som et tydeligt (og forbløffende ukrukket) sindbillede på høbløsheden.

     

    English review summary: Director and screenwriter Jun Lana succeeds very convincingly in his endeavor to shed light on a taboo darkness in the Philippine contemporary world. The presence and intimacy of the encounter with Kalel's sufferings is total and at the same time both painful and beautiful – in all its black and white aestheticized elegance. The teenager's everyday life is saturated with detail, so that it bites away with clear teeth marks. First, the camera cultivates Kalel's beauty and how he – very typical of the time – is preoccupied with marketing his face and body on social media. Later, we witness a story of suffering that is so painful that it hurts right into the recesses of the soul.


    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022

    Fakta om filmen

    2019, Filippinerne, Drama, Psykologisk drama, Teenagere, Coming of Age, Homoseksuelt tema, 105 min.

    Dansk titel: Kalel, 15
    Instr: Jun Lana Prod: Jun Lana, Ferdinand Lapuz, Vitto P. Lazatin, Sienna Olaso, Guido R. Zaballero Manus: Jun Lana Foto: Carlo Mendoza Klip: Benjamin Gonzales Tolentino Mus: Teresa Barrozo
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation