Hooper (1978)

Midt mellem Smokey and the Bandit (1977) og The Cannonball Run (1981) samarbejdede instruktør Hal Needham og stjerneskuespiller Burt Reynolds om endnu en (fjollet) actionkomedie – den metafilmiske stuntman-hyldest, "Hooper".

Pjattet-overstadig

Og det er der kommet flere pjattet-overstadige sekvenser ud af, dog med et fint balanceret og meta-filmisk engagement – filmen blev til som en hyldest til stuntman-faget, idet både Needham og Reynolds havde en fortid som vovehalse i filmbranchen.

Vil bevise sit værd

Reynolds er den lidt aldrende stuntman Sonny Hooper, der ikke har tænkt sig at trække sig tilbage fra Hollywood, selvom en ung og meget talentfuld afløser står på spring. Hooper er fast besluttet på at vise sit værd, og sammen med den nye mand planlægger han det mest vovede stunt nogensinde.

Smæk for skillingen

Der er smæk for skillingen i de flot timede actionsekvenser, og klimaks er bestemt værd at vente på. Sidehistorierne preller omvendt af på overfladen, bl.a. er romantikken med Sally Fields Gwen Doyle i bedste fald ligegyldig.

Decideret farce-skinger

Ind imellem bliver "Hooper" decideret farce-skinger, hvilket skriger til himlen af dumhed og manglende kendskab til besøgelsestid. Men komedien lever fint på sine både adrenalin-ombruste og fabelagtigt timede actionidéer.