The Lord of the Rings: Two Towers (2002)

Sammenhængende film:
The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring (2001)
The Lord of the Rings: The Two Towers (2002)
The Lord of the Rings: The Return of the King (2003)

Den anden af tre tre-timers storfilm om det godes kamp mod det onde fortsætter i allerhøjeste grad og på alle måder, hvor den første slap. Der er endda skruet en tand op for hele konceptet: Effekterne hersker i et filmunivers, der med rette kan kaldes "Lord of the Bling-Blings".

Bling bling
For bling bling er virkelig denne filmtrilogis noget svage rygrad: Så meget effekt som muligt imponerer så mange fans som muligt og kvæler så meget stilhed som muligt.

Intet overladt til fantasien
Det er i hvert fald resultatet af en film som "The Lord of the Rings: The Two Towers", hvor der stort set ikke på noget tidspunkt er noget, der er overladt til tilskuerens egen fantasi.

Totalomsluttende inferno
Men igen: Det synes ikke at være instruktør Peter Jacksons formål at inspirere, snarere vil han imponere, og hér kommer bling bling ind i billedet – i det totalomsluttende inferno af effektmageri på billede- og lydsiden.
 

Nærmer sig de onde kræfter

Hobbitten Frodo og hans venner nærmer sig for alvor de onde kræfter... decimerede og udmattede i det svære terræn – og med udsigt til en regulær krig om ringen og mellem det gode og det onde.

Fastlåst spændingskurve
Spændingskurven er fastlåst i et spind af nådesløst computergenererede tråde, hvor en art sort enke sidder på spring for at æde sit bytte, i dette tilfælde nærmere en hel jordklode af effektimponerede fantasy-fans.

Upersonligt univers
Dette univers er upersonligt og glider helt af på overfladen. Oven i købet er de mange effekter kunstigt udseende, sine steder – til trods for de mange millioner, de har kostet – grænsende til det ubehjælpsomme. Formildende er igen de mange fantastiske smukke billeder af Peter Jacksons egen baghave: New Zealand står stærkt i filmens roligste sekvenser.

Glatte budbringere
Skuespillet er ikke en kilde, man kan hente megen inspiration i. I en film som denne er Elijah Wood & co. gjort til glatte budbringere af alt det glødende og infernalske i det totale sansebombardement.