The Caine Mutiny (1954)

Intet mindre end syv Oscar-nomineringer blev slasket klar, da hollywoodstatuetterne skulle fordeles i 1955: "The Caine Mutiny" imponerede sin samtids filmdommere med både klipning, lyd, musik og manuskript – foruden selve filmen og et par skuespillere.

(For)tænkt mytteridrama

I dag forekommer det (for)tænkte mytteridrama i amerikansk regi under 2. verdenskrig i bedste fald bedaget og uskarpt. De lidt over to timers spilletid opleves i hvert fald særdeles udramatiske, selvom der er skruet helt op for krigstidens (moralske) fejde.

En skæbnesvanger beslutning

Humphrey Bogart er løjtnant Queeg, kaptajn på et stort amerikansk krigsskib. Men besætningen oplever ham som passiv-aggressiv og ustabil, og det får førsteofficeren til at træffe dén skæbnesvangre beslutning at tage styringen. Det kommer til at koste ham en tur i militærretten.

Længe om at komme til sagen

"The Caine Mutiny" er 1950'er-velkendt meget lang tid om at komme til sagen. En lang række mere eller mindre (desværre især det sidste) interessante bipersoner skal nemlig "lige" introduceres.

På bagkant af bølgegangen

Vi møder deres damer derhjemme – kærester såvel som emsige mødre. Selve højglansdramaet om bord på krigsskibet udgør reelt kun en lille del af handlingen, for der skal jo også levnes plads til det retslige efterspil på bagkant af bølgegangen.

Uden ret meget farve

Humphrey Bogart leverer den tamt skrevne hovedrolle uden ret meget farve, og han får ikke meget hjælp fra det brede udvalg af birolletyper. Max Steiner har begået en "frisk cirkusmusik", der mere end noget andet gør krigs- og nervestemningerne en bjørnetjeneste.