The Long Riders (1980)

    Jesse James og hans bande begynder først deres legendariske række af (tog)bankrøverier, da hævn bliver et tema.


    WESTERN-LÆKKERBISKEN

    +  PLUS: spil | produktionsdesign | ro | stil

    -MINUS:

     

    Fire sæt ægte skuespillerbrødre blev hyret af instruktør Walter Hill til at gestalte virkelighedens helte og banditter i genfortællingen om Jesse James og hans bande: Keach, Quaid, Carradine og Guest-brødrene. Og det højner det i forvejen meget troværdige set up, at der løber "ægte" blod i årerne mellem de hårdhudede mænd i det vilde vestens storhedstid.

     

    Blandt Hills bedste

    Faktisk hører "The Long Riders" til blandt Walter Hills mest gennemarbejdede og samtidig mest afmålte værker. Her hersker overvejende en betagende ro, selvom kriminalplottet i sig selv er betændt og actionpakket nok.

     

    Detaljer og finurligheder

    I denne iscenesættelse, der i rigt mål troværdiggør tiden og dens banditter, formes en filmoplevelse, hvor skuespillerne får lov til at afrunde deres roller med fine detaljer og finurligheder. Produktionsdesignet og scenografien er smask-lækkert. Så betyder det mindre, at Ry Cooders meget typiske banjo-underlægning lidt for ofte stikker hovedet frem og stæler stemninger.

     

    Fabelagtigt bramfri

    Bedst blandt skuespillerne er David og Keith Carradine som brødrene Younger – og så er Pamela Reed fabelagtigt bramfri og charmerende på én gang i birollen som den prostituerede Belle Starr, der meget gerne vil være hæderlig dame, men som bliver pure afvist. Også Randy Quaid gør en stærk figur, hvorimod brorman Dennis fuldstændig forsvinder i en helt ubetydelig birolle.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2022