Moby Dick (1956)

    En kaptajn er besat af at få hævn over en kæmpe hvid hval. Han leder sit skib med besætning mod dét sted, hvor hvalen bør være.


    STORE ARMBEVÆGELSER

    Herman Melvilles klassiske hvalfangerroman fra 1851 har alle dage fascineret søfarere og andre med hang til eventyr til havs. Således også den altid farverige instruktør John Huston, der satte alle sejl ind for at få sin store filmatisering i kassen lidt over 100 år efter romanens udgivelse.

     

    Hævntørstig kaptajn

    Det er historien om den hævntørstige kaptajn Ahab (Gregory Peck), der for alt i verden vil have skovlen under en ganske bestemt hval. Nemlig dét hvide kæmpeeksemplar, der for år tilbage gjorde ham halvvejs benløs. Derfor skyr han ingen midler, og besætningen på det store sejlskib har bare at rette ind.

     

    Den vilde hvaljagt

    Da Ahab får nys om, at hvalen er spottet, kræver han skibet vendt – også selvom besætningen netop er i gang med at slagte en større koloni hvaler. Nu går den vilde hvaljagt, og med lidt held kan Ahab ride på hvalryggen med sin harpun godt plantet i nakkeskindet på "bæstet"...

     

    Med store armbevægelser

    John Huston iscenesætter med meget store armbevægelser. Målet er det store eventyr, og replikkerne er da også øset med teatralsk eftertryk, så ingen er i tvivl om, at vi er tilbage i tiden og om bord på et flot, gammelt hvalfangerskib.

     

    En historisk stemning

    Det er egentlig filmens force, at den indfanger en historisk stemning. I de bedste scener emmer netop haveventyret – når optagelserne forbliver til havs og ikke forfalder til tidstypisk billig bagprojicering eller håndtamme studieoptagelser.

     

    Knirker og knager

    Her knirker og knager det gamle træskib troværdigt, mens det yderst brogede mandskabsgalleri giver livet på dækket lidt farve. Men det er desværre ikke den herskende fremdrift i "Moby Dick". Snarere driver det teatralske snit som saltvand langs trædækket, og det bliver tungt i længden.

     

    Ekstra udspartling

    Rigelige mængder storladen underlægningsmusik af Philip Sainton sørger for ekstra udspartling af det hvalblodsdramatiske. Alt i alt opleves "Moby Dick" som en lille halv time for lang, hvilket især hænger sammen med den tungt teatralske dyrkelse af hvaldramaets hævntema.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026