Unearthly Stranger (1963)

Er den henrivende unge Julie Davidson (Gabriella Licudi) i virkeligheden en alien fra det ydre rum? Det spørger den med Julie nygifte Mark Davidson (John Neville) og mange folk omkring ham sig selv om. For er hun ikke "lidt underlig", og sker der ikke lidt vel rigeligt mange mærkelige ting med Julie i centrum?

En sprød sci-fi-præmis?

Denne science fiction-præmis var muligvis sprød i 1963. I den danske biografdistribution blev originaltitlen "Unearthly Stranger" krydret godt og blev i stedet til "Projekt TP 91: Giv ingen pardon". Ingen af delene er dog særligt sælgende, endsige forklarende for denne mærkværdigt uligevægtige og blot 78 minutter lange britiske film.

Ikke særligt inciterende

Det er selvfølgelig også mærkelige ting og sager, der sker omkring den angiveligt ydre rumslige Julie – men ikke ret meget er særligt inciterende, snarere både uligvægtigt, akavet og støjende.

Ambitiøs æstetik

Filmen vinder terræn og overlever pænt på Reginald H. Wyers ambitiøst vinklede sort/hvide fotografering, der især viser svær forkærlighed for den mere eksperimenterende gren af både film noir og montage.

Konstant kvælende

En konstant kvælende – og 100 % medforklarende – underlægningsmusik lægger en svær dæmper på dén fantasi, som filmens sprøde plot ellers lægger op til skal masseres.