Nowhere to Run (1993)

Jean-Claude Van Damme er her i sine allersprødeste år og kan opleves som Sam Gillen, en undsluppet fange, der slår sig ned hos en smuk enke og hendes to børn. Langsomt, men sikkert, tager de alle tre Sam til sig – og der bliver brug for hans propre næver, da onde boligbagmænd i dén grad forsøger at gøre enkefru Andersons liv surt: De vil for enhver pris have hende væk fra området, så de kan bygge stort!

"Morten Korch-historie"

Set med danske briller er der noget Morten Korch over filmens historie: En tilfældigt forbipasserende stærk mand og helt redder en sagesløs og amputeret kernefamilie fra onde bagmænd, mens vinden fra de bølgende kornmarker slår ind over terrassen. Men vi er i dén grad i USA, og "Nowhere to Run" byder op til dans med en lækker 90'er-actionstil, som man ikke skal kimse ad.

En flot ramme

Silkeblødt – og sine steder meget velovervejet – fotograferet af David Gribble sætter actiondramaet en flot ramme og et tilsvarende flot 90er-tidsbillede. Og der er fin charme i det forudsigelige romantiske møde mellem Sam Gillen og Clydie Anderson. Her er Van Damme slet ikke håbløs, selvom mange kritikere slår en høj latter op, når belgieren spiller skuespil snarere end bare slår og sparker...

Det vulgære tangeres

Usandsynlighederne står hele tiden på spring, hvilket koger over i sidste tredjedel af herlighederne. Her tangeres det vulgære oftere og oftere, og man mærker, hvor hullet manuskriptet er. 11-årige Kirean Culkin er ret sød som et af Clydies børn. Ovenpå farens død søger han i dén grad en substitut!