Bicentennial Man (1999)

    Robotten Andrew adopteres af en amerikansk kernefamilie og bliver tiltagende menneskelig(gjort).


    SØDLADNE ROBOTFAGTER

    + PLUS: teknisk duelig | passabelt spil
    -MINUS: sci-fi-plot uden stof til eftertanke | vammel

     

    Robotten Andrew, der til forveksling ligner Robin Williams, adopteres af en sød, amerikansk kernefamilie. Nu kan Andrew lære, hvad det vil sige at være menneske. For ikke alene kan Andrew læse med lynets hast. Hans empatiske chip er også yderst velkalibreret.

     

    Sød/sødladen

    Chris Columbus har gennem årene givet os en række søde/sødladne komedier, herunder ikke mindst Home Alone (1990) og Mrs. Doubtfire (1993). Med "Bicentennial Man" fører han os ind i en sci-fi/fantasi-verden, hvor robot-etikken vendes og drejes som en pattegris over sagte ild.

     

    Sovset

    Rigtigt medrivende, endsige interessante, bliver betagtningerne dog aldrig. Hertil er historien for sovset, tiltagende vammel - og samtidig er det forudsigeligt, hvad vej vi skal.

     

    En vis komisk timing

    Enkelte scener robot og børnene imellem ejer en vis komisk timing - tidligt i filmen. Til gengæld drukner Robin Williams' robotreplikker hurtigt i det konstruerede.

     

    Sig selv i glas og ramme

    Det er jo meningen, at robot-Andrew skal lære os mennesker (amerikanerne) noget om os selv - ved at påtage sig rollen som et tilnærmet menneske under oplæring. Men ret meget lærer vi ikke, andet end at amerikanerne elsker at sætte sig selv og deres idealer i glas og ramme.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1999, USA, Drama, Komedie, Science Fiction, Børn på film, 132 min.

    Dansk titel: Robotmennesket
    Instr: Chris Colombus Prod: Michael Barnathan, Chris Columbus, Gail Katz, Laurence Mark Manus: Nicholas Kazan Baseret på: novelle af Isaac Asimov og roman af Robert Silverberg Foto: Phil Meheux Klip: Nicholas De Toth, Neil Travis Mus: James Horner
    Priser
    • AAN - Bedste makeup