The Favourite (2018)

Yorgos Lanthimos fik mange til at falde bagover af begejstring med sin mystik-gyser-teenagedrama-fortænkte The Killing of a Sacred Deer (2017). Nu er han her så igen - med en om muligt endnu mere eklatant prætentiøs, episk film, denne gang et kostumedrama fra det tidlige 18. århundredes England.

Fortænkt og konstrueret

Endnu flere faldt bagover, filmen blev overdynget med nomineringer og priser. Ingen stoppede op og tænkte - hmm, er dette her egentlig godt, eller er det reelt fortænkt og konstrueret?...

Frisk og djærv tjenestepige

Da tjenestepigen Abigail sådan lidt tilfældigt ankommer til hoffet er det med en frisk og djærv indstilling til det hele. I dilligencen har hun netop overværet, hvordan en mand overfor havde hånden godt nede i sin vadmelstrusse, før han daskede hende ud med et klask i røven.

Ben i næsen

Dén oplevelse slår ikke Abigail ud. Hun er tværtimod en pige med ben i næsen, og en bette dronning med diverse skavanker duperes hun ikke af. Men der er andre i hoffet, der ikke tåler Abigails facon. Spørgsmålet er, om de kan få hende ned med nakken, før hun vinder dronningens gunst.

"Kejserens nye Klæder"

"The Favourite" er eventyret "Kejserens nye Klæder" filmatiseret par excellence - i overført betydning! Det er ekstremt tydeligt, hvad Lanthimos vil med sin film: Imponere og forføre med ekstremiteter udi fortællekunst - og replikker.

Fuck og Cunt

Det fyger bl.a. gennem luften med skældsord som fuck og cunt: Jo, de var skam også nogle værre banditter dengang i 1700-tallet. Men denne sprogbrug er påtaget, og anbringer mere end noget andet grådigheden og overfloden på en piedestal - helt uden bid eller troværdighed.

Dekadencen fyger om ørerne

Dekancen fyger om ørerne i en stil, der promoverer sig selv skyhøjt: Reelt for at dække over en rendyrket overflade, hvor form er langt mere i fokus end indhold.

Krukket

Det kommer ikke mindst til udtryk i den krukkede anvendelse af vidvinkellinse (fiskeøje-objektiv) og andre visuelt sære vinklinger på begivenhederne. Men også en villet anvendelse af barokmusik og kapitelinddeling med "sjove overskrifter".

Lækkert tidsbillede

Ikke nogen køn filmoplevelse, selvom både hovedrollespil, scenografi og kostumedesign er smækflot, og hvor beklædningen og dens rammer danner endnu en formramme med et lækkert tidsbillede.