The Killing of a Sacred Deer (2017)

Udtalt søgt og mærkværdigt tåbeligt slæber denne særling af en film sig af sted, med et Cannes-vindende manuskript som en af de allerstørste killers.

Kejserens nye Klæder...

Det er konstrueret og villet til langt op over begge stjerneskuespilleres hårlokker (Colin Farrell og Nicole Kidman), men dét er der åbenbart ikke mange, der får øje på: Kejserens nye Klæder.

En reservesøn med slagside

Hjertekirurgen Steven Murphy (Farrell) har på et tidspunkt taget teenageren Martin (Barry Keoghan) under sine vinger og dyrker ham som en slags reservesøn (oveni kernefamiliedatter+søn derhjemme).

Knaldhamrende knald i låget

Steven opdager aldrig – modsat alle os andre – at Martin har knaldhamrende knald i låget, og alene det at sætte seks ord sammen til en sætning lyder som en gammel traktor, der er ved at løbe tør for landbrugsdiesel... så dreven og konstrueret er Martins tale.

Uden filter

Man skulle næsten tro, at både Martin og alle de andre implicerede i "The Killing of a Sacred Deer" var zombier. De taler og agerer allesammen så underligt, bl.a. er der overhovedet ingen filtre: Bemærkningerne ryger bare ud af mundene. "Du har en lækker krop", "Har du hår under armene?", osv.

Tiltagende ekstremt

Så egentlig forventes det, der er endnu værre, end filmen allerede er. Og det bliver da også tiltagende ekstremt – hvad den helt ubegribeligt støjende og voldtægtsprægede anvendelse af diverse originale musikforlæg også understreger.