The Hard Way (1991)

Actionspecialisten John Badham præsenterer os for endnu én blandt utallige Hollywood'ske umage-makkerpar-centreret-omkring-politiarbejde-actionkomedier. En særlig subgenre, der ikke mindst blomstrede i 1990'erne.

Fin 1990'er-energi

Og der er da også rigtig fin 1990'energi på tapetet, når Badham sætter fut i det (ultratynde) manus: Den sammenbidte newyorkerkriminalbetjent John Moss (James Woods) er så absolut ikke interesseret i at danne midlertidigt par med hollywoodactionstjernen Nick Lang (Michael J. Fox).

Et umage makkerpar

Det er ikke desto mindre, hvad han bliver nødt til, for chefen har talt! Nick Lang vil gerne researche til en kommende rolle ved at gå tæt op og ned ad en betjent, og her er valget så faldet på Moss. Dette umage makkerpar må forsøge at holde hinanden ud, og hvem ved – måske de hen ad vejen rent faktisk kan få noget positivt ud af parløbet?

Lækker action

Actionscenerne er lækkert iscenesat, spillet er habilt (særligt er James Woods i fin form), og komikken er såmænd også relativt vellykket – især i filmens første halvdel. Herefter fedter handlingen sig selv ind i en endeløs strøm af overdrivelser, der afføder helt outreret larm i gaden.

Glider af på overfladen

Der er mange ideer, der rummer et vist udviklingspotentiale, men "The Hard Way" glider hurtigt af på overfladen. Stephen Lang er finurlig som hovedskurken Party Crasher.