Once Upon a Time... in Hollywood (2018)

    En metaltræt tv-skuespiller og hans stuntman forsøger at (gen)vinde berømmelse i Hollywood anno 1969.


    BESTIALSK GRÆNSESØGENDE

    + PLUS: spil | farvestrålende | idérigdom
    -MINUS: spilletid lige i den lange ende

     

    Ikke mange filminstruktører kan som Quentin Tarantino samle og frastøde på én gang, og det er "Once Upon a Time... in Hollywood" et ret godt eksempel på. Det 2,5 timer lange epos byder på krævende, men underholdende komedie-dramatik af en helt særlig kaliber.

     

    Metaltræt tv-skuespiller

    Leonardo DiCaprio er den noget metaltrætte tv-skuespiller Rick Dalton, der efterhånden er begyndt at tvivle på egne evner. Ved sin side har han altid sin faste stuntman, Brad Pitts Cliff Booth. Vi er de døende dage af Hollywoods gyldne tidsalder - året er 1969.

     

    Humøret skranter

    Nu gælder det for Dalton om at forsøge at tilpasse sig et nyt marked - og via omveje havner han bl.a. som spaghettiwestern-helt. Men humøret skranter, og det kan riskiere at spænde ben for den luksuriøse livsstil i Californien.

     

    Bestialsk grænsesøgende

    "Once Upon a Time... in Hollywood" bærer umiskendeligt Tarantinos dna. Filmen rummer både tongue-in-cheek-humoren, det bestialsk grænsesøgende og tendenser i retning af vulgaritet. I sidste ende sejrer sammenhængskraften, selvom stemninger og indfald undervejs stikker i (lidt for) mange retninger.

     

    Herligt funklende

    Herligt funklende samspil mellem DiCaprio og Pitt bærer herlighederne langt, suppleret i korte glimt af vidunderligt birollespil fra særligt Al Pacino og Bruce Dern. DiCaprio har en meget interessant hovedrolle, idet han spiller en skuespiller i filmens grundlæggende metafilmiske tema - og det gør han blændende og ikke uden selvironi.

     

    Med ultrabred pensel

    Mange af de dygtigt gennemtænkte Tarantino-temaer males med ultrabred pensel, varemærke-fulgt til dørs af en enorm pakke af tidstypiske pop/rock-sange, der heldigvis for størstedelens vedkommende er en del af handlingen - i hvert fald tilnærmelsesvis.

     

    Stikker lidt af

    Hen under slutningen sker der i dén grad ting og sager, der stikker lidt af. Men når man lige har sundet sig lidt over udviklingen, æder man sådan set også dette i bund og grund skøre indfald - i den gennemlækre storproduktion, som det teknisk ikke er muligt at sætte en finger på.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2018, USA, Drama, Komedie, 161 min.

    Dansk titel: Once Upon a Time... in Hollywood
    Instr: Quentin Tarantino Prod: David Heyman, Shannon McIntosh, Quentin Tarantino Manus: Quentin Tarantino Foto: Robert Richardson Klip: Fred Raskin
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Pitt)
    • AA - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste kostumedesign
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste skuespiller (DiCaprio)
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste lydmix
    • AAN - Bedste lydklipning
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Pitt)
    • GG-N - Bedste skuespiller (DiCaprio)
    • GG-N - Bedste instruktør
    • CAN - Palm Dog
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering