Walter og Carlo i Amerika (1989)

    To meget forskellige venner tager turen til New York, hvor de indblandes i en mudret sag mellem russiske og amerikanske agenter.


    LAVPUNKT MED EFTERTRYK

    + PLUS: -
    -MINUS: "humor" | "idé" | spil | teknik

     

    Sammenhængende film:

    Walter og Carlo - op på fars hat (1985)

    Walter og Carlo - yes, det er far (1986)

    Walter og Carlo i Amerika (1989)

     

    Tredje - og gudskelov sidste - kapitel i Walter og Carlo-serien sætter nye standarder for dansk lavpunkts-farce. Med en produktionsmæssigt bekostet tur over Atlanten har Friis-Mikkelsen og Stephensen tilmed belemret en række etablerede, amerikanske skuespillere med birolleoptrædener.

     

    En ufattelig succes

    Der er dem, der finder W&C-serien både sjov, underholdende og kitschet. Reelt er det ufatteligt, at så mange danskere så serien i biografen (selvom denne sidste film "skrabede bunden" med knap 200.000 mod den første films lille million i biffen.)

     

    Mærkværdig krimisag

    Plottet i denne tredje film bringer de meget forskellige venner Walter og Carlo til New York. Egentlig skal det bare være ren hygge, men snart finder de sig klemt inde i en mærkværdig krimisag, der involverer både amerikanske og russiske agenter!

     

    Antydningen af et smil

    En enkelt scene bringer noget, der kan minde om antydningen af et smil frem: Kirsten Lehfeldt og Søs Egelinds alt andet end indtagende gadeprostituerede. Resten er lige til at skylle ud i WC'et.

     

    Håbløs Walter og Carlo-kværn

    Ghita Nørby og Bjørn Watt-Boolsen er blandt de nye hystader/tåber igennem den håbløse Walter og Carlo-kværn, hvor manuskript, instruktion og generel situationsfornemmelse er mindre end ikke-tilstedeværende. At se de tre film i rap kan næsten tage modet fra enhver filmelsker, så pas på med denne øvelse.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021