Winning (1969)

Paul Newman tager stikkene hjem i denne på papiret lige ud ad landevejen-racerkørerfilm. Som racerkøreren Frank Capua har Newman chancen for at vinde et af de helt store løb. Men privatlivets "hastighedssænkende" bump er (til at begynde med) i vejen.

Hylet ud af den

Frank er relativt nygift med Elora (Joanne Woodward) – hendes teenagesøn Charley (Richard Thomas) har Frank adopteret. Alt ser ud til at køre på skinner (eller i denne film måske snarere racerdæk.) Men så sker der noget, der hyler Frank ud af den: Han skal genfinde sig selv og kærligheden. Kan han nå det inden løbet?

En vindende filmoplevelse

Det lyder en kende mere pussenusset og overfladisk, end det er. For "Winning" er faktisk en overraskende vindende filmoplevelse, der med altid fantastiske Newman i spidsen leverer en sund, troværdig og meget indsigtsfulde historie i fin balance mellem racerløbenes adrenalin og privatlivets ditto.

Svært tilgængelig racerkører

Newmans portræt af den i mange henseender svært tilgængelige Frank er blændende. Han har biler og benzin i tankerne mere end noget andet – og har også svært ved at få gearene helt i olie, når det gælder det dér med kærligheden og familielivet.

Dybsindighed og ro

Flere af filmens scener er præget af en dybsindighed og ro, der langt overstiger forventningerne for en filmtype som denne. Ja faktisk er dén indsigt i kærlighedens (vild)veje, som Newman (og til dels også Woodward) præsterer, gribende.

Flot koreograferet

De flot koreograferede og eminent klippede racerseancer er selvsagt uundgåelige og sørger for dét pift af action, der sætter privatlivet smukt i perspektiv. Det samme gælder den anden vej rundt. Dave Grusins underlægningsmusik er en kende kæk i tonen, men ikke overbrugt.