Big Bad Mama (1974)

Vovet, grænseløs og kitschet actionkomedie, produceret af legendariske Roger Corman. "Big Bad Mama", der på dansk fik den mere slagfærdige titel "Krudt, knald og kællinger", er, ud over at være genrekitsch, også en såkaldt sexploitation-film - så her ser man rent faktisk mere hud end bare overarme!

På flugt

Angie Dickinsons Wilma må i det herrens år 1932 finde en måde, hun kan tage sig af sine to halvvoksne døtre, efter at kæresten er død. Men diverse flirts med bankrøverier og anden småkriminalitet ender ikke videre vellykket, og snart er trekløveret på flugt fra politiet (med flere mænd på slæb, naturligvis!)

Tosset i låget

Den ene af de to døtre er noget tosset oveni låget, og hun går således rundt med en dukke og er blevet gjort med rogn af selvsamme herre (Tom Skerritts Diller -- det hedder han!), som Wilma også dater. Så nu er der snart endnu flere munde at mætte.

En sær sødme

Der er en sær sødme over filmens bramfri tilgang til det Bonnie og Clyde'ske plot. Som følge af den fri fortolkning og legen med genrer og konventioner, udgør "Big Bad Mama" halvanden times frikvarter fra feinschmeckeri.

Underholdende og letløbende

Bevares, det er ikke stor filmkunst, men det er underholdende og letløbende - selvom alt er på grænsen til det ynkelige. Det gælder også den udtalte anvendelse af underlægningsmusik.