Grace à Dieu (2018)

    En gruppe mænd træder i karakter i voksenlivet og får sat fokus på dén udbredte pædofili i den katolske kirke, som de selv var udsat for.


    UDEN OVERRASKELSER

    Veldrejet og umiddelbart medrivende stordrama af den produktive François Ozon. Baseret på virkelige hændelser fortælles historien om alle tiders afdækkelse af betændte omstændigheder i den franske katolske kirke.

     

    Kirke i stormvejr

    Her har en præst systematisk misbrugt mindreårige drenge, mens kirken ikke skrider ind og i virkeligeheden behandler det som en bagatel. Men da en mand i voksenlivet sætter sig for at gøre noget ved barndommens traumer, starter det snart en lavine, der meget vel kan sende præsten (der stadig praktiserer) og kirken ud i et større stormvejr.

     

    Meget lineær historie

    Det er en meget lineær fortalt historie, som de fleste kan forholde sig til. Alle har en holdning til pædofili (i den katolske kirke), og når man drejer en film om dette betændte emne, er det en kunst ikke at sætte alt ind på en regulær hetz-stemning.

     

    Ingen overraskelser

    Det kan der godt være tendenser til, men generelt er ”Grace à Dieu” en underholdende (om end meget kausal og mainstream, set med Ozon’ske briller) film. Ingen overraskelser, velspillet og faktuelt velfunderet.

     

    Alt for lang

    Et af de større problemer med filmen er, at den er alt for lang. De 135 minutter føles nærmere som tre timer, og det må være et udtryk for, at meget af handlingen kunne have været udeladt.

     

    En amerikaner-pleaser

    Man oplever flere af scenerne som fyld, men glæder sig til gengæld over, at der ikke er ret meget underlægningsmusik. Kunne godt være en Oscar-kandidat, fordi det er en rigtig feel good-historie med et feel bad-tema, som selv amerikanerne kan forholde sig til.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2018, Frankrig, Belgien, Drama, Krimi, 137 min.

    Dansk titel: Gud være lovet
    Instr: François Ozon Prod: Eric Altmayer, Nicolas Altmayer Manus: François Ozon Foto: Manuel Dacosse Klip: Laure Gardette Mus: Evgueni Galperine; Sacha Galperine
    Priser
    • BERLIN - Silver Berlin Bear
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering