The Killing Time (1987)

Ikke en film, der syner af meget, men som trods åbenlyse slagsider kan mere, end man lige skulle tro: "The Killing Time" er hævet et par tænder over middel, primært som følge af tre meget fine præstationer af Beau Bridges, Joe Don Baker og Kiefer Sutherland.

Potentielt fortænkt

Men thrilleren fungerer også helt okay på sine potentielt fortænkte præmisser: Historien er så absolut til den let outrerede side – hér hjælper det meget, at formidlingen er både uhøjtidelig og samtidig også med den imponerende indlevelse fra skuespillerne.

Udkantspolitistation

I anslaget præsenteres vi for Brian (Kiefer Sutherland), der er en skidt morderkarl på fri fod. Snart trækker han i uniformen som vicesherif på den lokale udkantspolitistation, hvor han bliver rimeligt populær hos kollegerne Sam Wayburn (Beau Bridges) og Carl Cunningham (Joe Don Baker).

Uro bag facaden

Men noget gærder bag facaden. For ikke alene er Brian en tikkende bombe. Hans kollega Sam har også skumle planer i kulissen. Han vil nemlig gerne redde sin kæreste ud af en slem knibe, og dét kan meget nemt gå hen og blive ikke-stuerent.

Plottwists and -turns

Der er altså en god håndfuld plottwists and -turns i denne film – også mindst ét for meget. Men de hjælper til at holde gryden i kog. Og havde filmen været blot en kende mere svulstig i sin fortællestil, kunne den nemt have druknet sig selv. Men "The Killing Time" er faktisk relativt meget nede på jorden.

Ingen store armbevægelser

Her er hverken store armbevægelser i fotografering, klipning – eller på lydsiden. Paul Chiharas underlægningsmusik er godt nok til den kiksede side, men den er ikke på noget tidspunkt en altoverdøvende faktor. Og så kan der kun trækkes på smilebåndet ad, at der to gange i filmen er "boom i billedet".