Far til fire – på japansk (2010)

Sammenhængende film:

Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

Far til fire – i stor stil (2006)

Far til fire – på hjemmebane (2008)

Far til fire – på japansk (2010)

Far til fire – tilbage til naturen (2011)

Far til fire – til søs (2012)

Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage (2014)

Far til fires vilde ferie (2015)

Far til fire – på toppen (2017)

Far til fire i solen (2018)

Den fjerde film i den moderniserede omgang "Far til fire" er tilbage i de første to films ualmindeligt tynde suppekogeri. Vi er igen tæt på den absolutte bund, men bliver reddet af en trods alt tilstedeværende mobnings- og venskabstematik, som den udspiller sig mellem Lille Per (Kasper Ruwai Berg Kesje) og hans nye nabo Shin (Miki Andersen).

Kulturelle misforståelser

Shin og hans forældre er netop flyttet ind i rækkehuset ved siden af far til fires. Og de to jævnaldrende drenge finder straks sammen på hjemmebanen og i skolen. Men det er ikke let at begå sig nogen af stederne. For hjemme er der masser af kulturelle misforståelser familierne imellem, og i skolen mobber de seje drenge Lille Per og Shin!

Masser af voksenfnidder

Med lidt held får Lille Per dog fyret op under sin sædvanlige snarrådighed – og hermed skovlen under mobberen Mark (Jarl Hjulmand). Men drengene skal omkring en hel masse voksenfnidder og let til jævn racisme, før retfærdigheden forhåbentlig kan ske fyldest.

Klinger hult og kejtet

"Far til fire – på japansk" emmer ikke ligefrem af farvestrålende opfindsomhed. Det "nye og spændende, eksotiske" japanertema klinger både hult og kejtet, når filmhold og skuespillere forsøger at dreje finurligheder og variationer om et usselt eksekveret tema.

Billig og indsigtsløs

Særligt beskrivelsen af den lille japanske kernefamilie er både billig og indsigtsløs. Her forsøger man at vende vrangen på dansk/japanske kultursammenstød og tilsætte dem ikke så lidt lagkagekomisk plathed. I øvrigt er denne fjerde film den første i serien, hvor vi får serveret decideret lagkagekomik – i filmens anslag!

Spiller på pumperne

Niels Olsen spiller på pumperne som far hér midtvejs gennem sine seks film som far. Og der er ikke noget som helst nævneværdigt voksenmodspil at hente. Jess Ingerslev kører videre i samme rille som Onkel Anders med sit yndligsudtryk "ulovligheder!" og det gensidige kælenavn "røvhul" til Per og Ole.

Nærved latterligt

Birollegalleriet er nærved latterligt. Niels Skousen tangerer bunden som skoleinspektøren, der ikke fatter en hat, og Ditte Hansens frk. Suhr er så kejtet-befippet i sin håndtering af "fremmedelementet" Shin i sin klasse (en japaner kan jo ikke spille asen Thor i skolekomedien!), at det tangerer det tåbelige.

Vokser med opgaven

På børnefronten har Lille Per nu vokset sig tiltrængt større og forstår bedre, hvad det vil sige at fyre en replik af. Herudover slipper Carla Mickelborg mest naturligt af sted blandt Pers søskende i rollen som den ældste Søs. Jeppe Kaas leverer det forventelige på musiksiden – uden at tonerne er smurt ud over hele herligheden.