Far til fire - på japansk (2010)

    Familien far til fire får nye japanske naboer, og det giver både anledning til kulturelle misforståelser - og nye venskaber.


    FARVELØSE BØRNELØJER

    Sammenhængende film:

    Far til fire - gi'r aldrig op (2005)

    Far til fire - i stor stil (2006)

    Far til fire - på hjemmebane (2008)

    Far til fire - på japansk (2010)

    Far til fire - tilbage til naturen (2011)

    Far til fire - til søs (2012)

    Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage (2014)

    Far til fires vilde ferie (2015)

    Far til fire - på toppen (2017)

    Far til fire i solen (2018)

     

    Den fjerde film i den moderniserede omgang Far til fire er tilbage i de første to films ualmindeligt tynde suppekogeri. Vi er igen tæt på den absolutte bund, men bliver reddet af en trods alt tilstedeværende mobnings- og venskabstematik, som den udspiller sig mellem Lille Per og hans nye nabo Shin.

     

    Kulturelle misforståelser

    Shin og hans forældre er netop flyttet ind i rækkehuset ved siden af far til fires. Og de to jævnaldrende drenge finder straks sammen på hjemmebanen og i skolen. Men det er ikke let at begå sig nogle af stederne. For hjemme er der masser af kulturelle misforståelser familierne imellem, og i skolen mobber de seje drenge Per og Shin.

     

    Masser af voksen-fnidder

    Med lidt held får Lille Per dog fyret op under sin sædvanlige snarrådighed og hermed skovlen under mobberen Mark. Men drengene skal omkring en hel masse voksen-fnidder og en let til jævn racisme, før retfærdigheden forhåbentlig kan ske fyldest.

     

    Klinger hult og kejtet

    "Far til fire - på japansk" emmer ikke ligefrem af farvestrålende opfindsomhed. Det nye og spændende, eksotiske japaner-tema klinger både hult og kejtet, når filmhold og skuespillere forsøger at dreje finurligheder og variationer om et usselt eksekveret tema.

     

    Billig og indsigtsløs

    Særligt beskrivelsen af den lille japanske kernefamilie er både billig og indsigtsløs. Her forsøger man at vende vrangen på dansk/japanske kultursammenstød og tilsætte dem ikke så lidt lagkagekomisk plathed. I øvrigt er denne fjerde film den første i serien, hvor vi får serveret decideret lagkagekomik - i filmens anslag!

     

    Spiller på pumperne

    Niels Olsen synes at spille på pumperne som far her midtvejs igennem sine seks film som far. Og der er ikke noget som helst nævneværdigt voksenmodspil at hente. Jess Ingerslev kører videre i samme rille som Onkel Anders med sit yndligsudtryk ulovligheder! og det gensidige kælenavn røvhul til Per og Ole.

     

    Nærved latterligt

    Birollegalleriet er nærved latterligt. Niels Skousen tangerer bunden som skoleinspektøren, der ikke fatter en hat, og Ditte Hansens frk. Suhr er så kejtet-befippet i sin håndtering af "fremmed-elementet" Shin i sin klasse (en japaner kan jo ikke spille asen Thor i skolekomedien!), at det tangerer det tåbelige.

     

    Vokser med opgaven

    På børnefronten har Lille Per nu vokset sig tiltrængt større og forstår bedre, hvad det vil sige at fyre en replik af. Herudover slipper Carla Mickelborg mest naturligt af sted blandt Pers søskende i rollen som den ældste Søs. Jeppe Kaas' leverer det forventelige på musiksiden - uden at det er smurt ud over hele herligheden.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2010, Danmark, Komedie, Drama, Børn på film, Teenagere, 79 min.

    Dansk titel: Far til fire - på japansk
    Instr: Claus Bjerre Prod: Henrik Møller-Sørensen Manus: Claus Bjerre, Lars C. Detlefsen, Thomas Glud Baseret på: tegneserier af Engholm & Hast Foto: Mads Thomsen Klip: Grete Møldrup; Andri Steinn Mus: Jeppe Kaas
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation