Grzeli nateli dgeebi (2013)

    I Georgiens hovedstad Tbilisi prøver to veninder at finde fodfæste på vej ind i voksenlivet og midt i en kaotisk politisk tid.


    FREMMEDE STRØG

    Knopskydning i Georgien: "Grzeli nateli dgeebi" er hyldet for sin ærlige fjernøstlige ærlighed og har da også markante kvaliteter i sine fremmede strøg.

    Jordnære dramaer
    Vi befinder os Georgiens hovedstad Tbilisi i 1992, en svær politisk omstillingstid, men midt i dette kaos udspiller der sig også mere jordnære dramaer.

    Ikke plads til puberteten
    Veninderne Eka og Natia er så småt ved at blive voksne, men der er ikke rigtig plads til puberteten i dysfunktionelle familier med masser af druk og skænderier.

    En nem udvej?
    Det kan være fristende at søge en nem udvej af en eller anden art, men måske betaler det sig alligevel bedre bare at lade tingene ske; voksen kan man tidsnok blive.

    Vanskelig omstilling
    De to instruktører har fuld fokus på hverdagens små udfordringer. Her spiller den vanskelige omstilling i samfundet en mindre rolle men fylder alligevel i den overordnede bevidsthed.

    Blussende ungdomskinder
    De blussende ungdomskinder blandt konstant råbende og fægtende voksne får dog aldrig rigtig farve i den stillestående narrative form.

    Pistol som omdrejningspunkt
    Her udgør en pistol det ekstraordinære dramatiske element: vil pigerne bruge den, eller er der alligevel smartere at skille sig af med den? Pistolen bliver både filmens omdrejningspunkt og morale, uden at det bider fra sig.

    Ærlig fortællestil
    Det mest fascinerende er de fremmede strøg, den nye verden som filmkulisse - men også den helt igennem ærlige fortællestil uden hverken store armbevægelser eller musik.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2013, Georgien, Tyskland, Frankrig, Drama, Coming of Age, Teenagere, Børn på film, 102 min.

    Dansk titel: In Bloom
    Instr: Nana Ekvtimishvili Prod: Simon Gross, Marc Wächter Manus: Nana Ekvitimishvili Foto: Oleg Mutu Klip: Stefan Stabenow
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - C.I.C.A.E. Award