Bang! (1977)

Mange betragter "Bang!" som filminstruktør Jan Troells mest personlige – eller sågar private – film, og der er da også flere temaer, der går igen fra Troells eget liv. Men "Bang!" er samtidig en affære, der distancerer sig betragteligt fra virkeligheden gennem satire og surrealisme, og dét gør den en kende manieret.

Store udfoldelser

Skolelæreren Hinder (Håkan Serner) har rod i privatlivet, er fraskilt og involveret i et par affærer, der gør ham endnu mere forvirret, end han er i forvejen. Allerstørst interesse viser han i sine egne omfattende musikalske projekter. Jævnligt optager han sære lyde, der er tænkt til at indgå i den helt store symfoniske udfoldelse.

Velkendt magi

Billedligt rummer "Bang!" meget af Troells velkendte magi, og tilgangen til satiren og surrealismen er ennda langt mere fotografisk og klippemæssigt alsidig, end vi kender det fra den mest kendte svensker udi dén kunst: Roy Andersson.

Svæver over vandene

"Bang!" er således ikke ren tableau, og historien er – trods sping og overflade – præget af en nogenlunde logisk sammenhængskraft. Mange sære sekvenser er drømmeprægede og svæver over vandende... stærkest står den visuelle og lydmæssige formidling, mindre fascinerende er de syrede islæt.

Overfodret med indtryk

Lyden og musikken spiller en handlingsmæssig rolle, da Hinder begår sig udi amatørkomposition, så det er ikke hér, filmen bliver skinger, snarere lidt overfordret med indtryk. Håkan Serner vandt en Guldbagge for bedste mandlige hovedrolle – for en fint afmålt, betuttet præstation, og "Bang!" var i hovedkonkurrence på filmfestivalen i Cannes.