Happy Gilmore (1996)
En utilpasset og voldelig hockeyspiller viser sig ved et tilfælde at have "talent" for golf, og snart er han alles samtaleemne.
ULTRADUMT
Slapstickgenrens moderne "mester" Dennis Dugan har længe spyttet denne type film ud på samlebånd – med stort set samme fladpandede niveau. "Happy Gilmore" er dog lige en tand værre end så meget af det andet, og det er virkelig hårdt at lægge øjne og ører til!
Tarveligt niveau
Adam Sandler – i denne film tarveligt komisk talentløs – giver den gas som hockeyspilleren Happy Gilmore. Han er blevet vraget på grund af sine ultravoldelige tendenser. Gilmore kan bare ikke styre sit temperament!
Alle tiders gok
Men en dag giver han en golfbold alle tiders gok, og den professionelle golfverden inviterer ham straks som den helt store turnerings outsider. Det skal vise sig, at Gilmore kan noget med en kølle, til stor fortrydelse for de rigtige professionelle.
Ingen tæft eller timing
Dugans iscenesættelse ejer ikke for fem flade cents komisk tæft og timing. Replikkerne (til dels skrevet af Adam Sandler selv) serveres 100 % uden glimt i øjet: Stift, uden indlevelse og velsagtens grænsende til det talentløse. Sandlers underspil er i hvert fald meget svært at holde ud i halvanden time. Sjovest er Ben Stiller – i en ukrediteret birolle som plejehjemspasseren med sadistiske tendenser.
Anmeldt i 2018 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
1996, USA, Komedie, Farce, Sport, Dyr på film, Biler på film, Bjerge på film, 92 min.
Dansk titel: Golfbanens skræk- Adam Sandler (Happy Gilmore)
- Christopher McDonald (Shooter McGavin)
- Julie Bowen (Virginia Venit)
- Carl Weathers (Chubbs)
- Richard Kiel (Mr. Larson)
- Dennis Dugan (Doug Thompson)
- Ben Stiller (Hal L.)
- Kevin Nealon (Potter)
- Mark Falvo (Golf Fan)
- Stephen Dimopoulos (Italian Guy)
- Frances Bay (Grandma)
- Walter Smigel (IRS Agent)
- Brent Chapman (Official)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation