Andre folks børn (1958)

Kort- og dokumentarfilmsinstruktøren og -fotografen Nicolai Lichtenberg prøvede denne ene gang kræfter med spillefilmsformatet: "Andre folks børn" er historien om Birte (Lykke Nielsen), Bente (Helle Nielsen), Kirsten (Inga Nielsen), Hanne (Sisse Vestergaard), Lars (Hans Lange), Henry (Mogens Scott Petersen) og lille (sorte) Jimmy (Roberet Kjær Madsen), der alle er udfordrede børn med mere eller mindre mudrede forældreforhold. Denne sommer får de chancen hos den barnløse gårdejer Mads Madsen (Emil Hass Christensen) med hustru (Ellen Malberg).

Mellem kattekillinger og langhalmsstrå

Madsen har nemlig valgt at tage sig kærligt af den lille gruppe unger, så de kan boltre sig mellem kattekillinger og langhalmsstrå. Men ikke alt ved dét at passe børn er ren idyl. Det mærker Madsen-parret på egen krop, da gruppens største dreng Henry bryder ud og gør vejene usikre på Madsens antikke motorcykel!

Idyllen genfindes

Med hjælp fra gårdens godhjertede røgter Kresjan (Helge Kjærulff-Schmidt) skal både drengen og idyllen dog nok snart indfinde sig igen, og med lidt held kan gårdejerparret endog overtales til at adoptere et af de stakkels små fortvivlede pigebørn.

Ubehjælpsomt

"Andre folks børn" er en dybt ubehjælpsom filmfortælling. Personinstruktionen er ikke-tilstedeværende, og langt de fleste blandt både børn og voksne præsterer på et niveau et par hak under det tålelige. Emil Hass Christensens gårdejer Mads Madsen sætter således rekord i stivfrossen diktion i Hass' filmografi.

Politisk korrekthed

Der er politisk korrekthed ved at lade et af børnene være sort, selvom Jimmy bliver ærgerlig/krænket, da gruppen vælger ham som "negerhøvding" i en ellers idyllisk fangeleg på gårdejerens jord. Dramaet med Henrys sviptur på motorcykel er alt andet end reelt dramatisk, men fører dog for en stund filmen ind i hjertet af København.

Uden grundidé

Filmoplevelsen er usammenhængende, springende og helt uden grundidé. Læg hertil alt for meget sødsovset underlægningsmusik og en stribe indlagte evergreen-sangnumre – et enkelt tilmed helt umotiveret fremført af den animerede mus Hannibal! Børn og meget barnlige sjæle anno 1958 kunne måske godt føle sig dramatiseret af Nicolai Lichtenbergs barsk-idylliske løjer, men i dag fremstår filmen mere end almindeligt under lavmål. I filmen indgår sangene "Ferie, ferie, ferie", "Man sku' altid bo på landet", "Jeg ka' ikke la' vær'" og "Når solen si'er godnat – alle med tekst af Victor Skaarup.