Fiore (2016)

Godt tænkt, men middelmådigt udført fængsels/ungdoms/romantisk/kriminalfilm. "Fiore" har uden tvivl meget på hjerte og formgiver en fin præstation af unge Daphne Scoccia, men gassen går ganske enkelt af ballonen midt i det allermest dramatiske kernemateriale, og dét er et problem.

Noget værre rod

Den italienske teenager Daphne (Scoccia) er havnet i noget værre rod. Sammen med en veninde passer hun tilfældige unge op ved metroen og stjæler deres mobiltelefoner ved at true med en kniv for struben. Det ender galt, og Daphne og veninden ender i ungdomsfængsel.

En verden bag tremmer

Nu gælder det om at finde sig selv i en verden bag tremmer, og dét er ikke let i den konstante konkurrence de unge kvinder imellem. Alle vil de manifestere sig. Til gengæld opstår der sød musik mellem Daphne og medfangen Josh (Josciua Algeri), selvom kærligheden kun kan udleves adskilt af tremmer.

Råt og brutalt

"Fiore" begynder råt og brutalt. Stemningen er trykket, og det lover godt for resten af filmen. Ikke mindst, fordi handlingen er helt fritaget for underlægningsmusik (okay, ikke helt skal det desværre vise sig – men næsten.)

Skyerne skilles

Men instruktør (og komponist) Claudio Giovanessi kan ikke holde samling på dampskyerne, der opstår ud af den rå intensitet, og de skiller sig efterhånden, så den trykkede stemning flader ud.

Mange spændinger

Mest interessant i fængselstemaet er spændingerne mellem de mange unge kvinder. Hér former sig også en række lesbiske antydninger – der forståeligt nominerede filmen til en Queer Palm i Cannes. Fine detaljer.

Tremmekærester

Særligt Daphne Scoccia spiller meget flot. Mange af de øvrige unge roller er en kende præget af uprøvede navne. Josciua Algeri, der spiller Daphnes tremmekæreste, døde året efter, filmen blev optaget.