Open Water 2: Adrift (2006)

    En flok venner kommer i meget alvorlige vanskeligheder, da de springer i det åbne hav uden at have sænket stigen fra yachten først.


    HANDLINGSLAMMELSE

    Sammenhængende film:
    Open Water (2003)
    Open Water 2: Adrift (2006)

    Open Water 3: Cage Dive (2017)


    Nogle gange må man overgive sig til den simpelt sammenskruede filmfortælling, og den selvstændige opfølger til den virkningsfulde "Open Water" leverer varen på universalfrygtens præmisser.

    Ringe odds
    En broget sammensat gruppe venner og en baby sejler glad ud i bølgen blå i en rigmandsyacht. Da de alle lige skal en tur i vandet og glemmer at sænke stigen først, befinder de sig snart i en umulig situation, hvor chancerne for at overleve bliver mindre og mindre.

    Ultimativ handlingslammelse
    Ja, "Open Water 2" er ganske rigtigt en jævnt klichémættet thriller med et persongalleri uden de store overraskelser. Men filmen er samtidig uhyggeligt effektiv i sin måde at formidle den ultimative handlingslammelse på.

    Tæt på og alligevel ikke
    For hvad fanden gør man, når man ligger i vandet for foden af en glat yacht - så tæt på at kunne springe op til rælingen og alligevel så langt fra.

    Der må være en måde..
    Tilskueren overvejer ligesom den uheldige gruppe alle mulige og umulige modeller. Der må da være en måde at komme om bord på?

    Frygten stiger til hovedet
    I takt med de mange timer i vandet stiger både frygt, manglende moral og selvopretholdelsesdrifterne flere af de kuldsejlede til hovedet.

    Det ene uheld tager det andet
    Det bliver svært at træffe kloge beslutninger, og det ene uheld tager det andet - i en situation, hvor der ikke er noget at gøre, når først det går galt.

    Universalfrygt
    I den dygtigt formede universalfrygts epicenter strækker filmen spændingen til det sidste og runder af med en sprød og mystificerende slutning, der ligesom helheden efterlader tilskueren grublende på højtryk.

    Vanvids-kammerspil
    Filmen er for det meste fritaget for musik, hvilket i høj grad styrker det våde nærværs vanvids-kammerspil på livets men allermest dødens præmisser.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2006, Tyskland, Gyser, Drama, Thriller, Skibe på film, 95 min.

    Dansk titel: Open Water 2: Adrift
    Instr: Hans Horn Prod: Dan Maag, Philip Schulz-Deyle Manus: Adam Kreutner Foto: Bernhard Jasper Klip: Christian Lonk Mus: Gerd Baumann
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation