The Kingdom (2007)

I en nærved uudholdeligt sitrende formidling fortælles hér den barske historie om amerikanske agenters farefulde arbejde i Riyadh, Saudi-Arabien. Med Jamie Foxx' rapkæftede Ronald Fleury i spidsen tilkæmper holdet sig adgang, så de kan efterforske en omfattende nedslagtning og selvmordsbombning.

I skudlinjen

Det er en langt fra ufarlig mission, og det er ikke kun på selve åstedet, at agenterne konstant må kigge sig over skulderen. Også på gaderne er de i skudlinjen, og snart får de den lokale kærlighed at føle, da en gruppe indædte islamister tager kampen op, man to man.

Hektisk overdramatik

Instruktør Peter Berg former allerede med filmens anslag en vulgært svulmende, sitrende, hektisk overdramatik, som det kan være svært at følge med i selv for den mest skærmtossede. Og det bliver ikke stort bedre i selve handlingen: springende kamerabevægelser, ekstremt hurtige klip, masser af lydeffekter og musik.

En heksekedel

Selvom emnet er noget hen i retning af ovennævnte heksekedel, bare i det virkelige liv, er det ikke vejen frem at forsøge at overføre virkeligheden 1:1 på film. "The Kingdom" er i hvert fald som filmoplevelse unødvendigt over-stressende og overkoloreret i alle narrative facetter.

Ekstremistisk fortællestil

Tilbage er grundstammen i den nutids-højaktuelle terrortematik, og dén er realistisk indfanget, om ikke andet som lurende stemning, bag de mange mange lag af ekstremisme udi kunsten at fortælle på film.

Underholdningen er hjemme

Underholdningen er trods alt hjemme for dén, der udstår næsten to timer i filmsansernes overdramatiske vold. Der er nemlig ikke sparet på optagelserne, og terrorhandlingerne og det svedige opklaringsarbejde er fulde af teknisk tæft, der sparker røv.

Stereotyperne stortrives

Pænt spil fra det lille agent-team sørger for nødvendig autenticitet, selvom stereotyperne stortrives, bl.a. fordi der en en enkelt høne med i kurven blandt agenthanerne.