As Good as It Gets (1997)

Det var lidt af en bedrift af en lille skæv film som denne at løbe med de mest eftertragtede skuespiller-Oscars i et år, hvor Titanic (1997) ellers dominerede totalt og blev tildelt hele 11 forgyldte statuetter. Ikke desto mindre er det rimeligt nok, at "Titanic" ikke fik det hele, al dens pomp og pragt taget i betragtning.

Skuespilskvaliteter
"As Good as It Gets" har netop de skuespilsmæssige kvaliteter, der skal til for at kunne udkonkurrere blandt andre Leonardo DiCaprio og Kate Winslet. Jack Nicholson er tilbage med sine velkendte grimasser i en særdeles velskrevet rolle. Og overfor ham spiller Helen Hunt glimrende, frigjort og troværdigt. Det var disse to, der hver modtog en Oscar (og i øvrigt også Golden Globes.)

Menneskefjendsk
Det er historien om den menneskefjendske og tvangsneurotiske forfatter Melvin Udall (Nicholson), der bor alene i en enorm herskabslejlighed. Melvin besøger hver dag sin stamrestaurant, hvor han kræver særbehandling af servitricen Carol Connelly (Hunt). Han bliver hurtig meget grov i munden, fx har han intet tilovers for jøder og sorte. Den eneste, han overhovedet har noget tilovers for, er Carol. Men hun har omvendt ikke meget tilovers for ham.

Homoseksuel genbo
Når Melvin er vendt tilbage til sin lejlighed efter en lang og anstrengende tvangsballet udenom alle mellemrum og revner i fliserne på gader og stræder, konfronteres han ofte med sin homoseksuelle genbo Simon Bishop (Greg Kinnear).

En dør på klem
Naturligvis har Melvin (heller) intet tilovers for homoseksuelle, og han sparer ikke på krudtet i møderne med den sagesløse genbo. Men da Bishop har en lille nuttet hund, der hurtigt falder i den fjendske forfatters smag, åbnes døren alligevel en anelse på klem.

En smule kærlighed
Da Simon er blevet gennempryglet af nogle banditter og derfor må indlægges, tager Melvin sig af hunden, og han bliver helt vild med den. Det viser sig altså nu, at Melvin faktisk rummer en smule kærlighed...

Meget vellykket
Vi kan nok ikke kræve mere af amerikanerne, når de fabrikerer romantiske komedier. Det bliver bare ikke meget bedre end dette her, for nu at læne sig helt op ad filmens titel. Der skal åbenbart være et element af noget vammelt. Men i denne film er det trådt meget i baggrunden og blomstrer kun med uudholdelig effekt i ganske få øjeblikke.

Lynenede dialoger
Manuskriptet er velskrevet med mange lynende, geniale og hylende morsomme dialoger og nogle velgennemtænkte, finurlige personer. Det er ikke fordi, der opstår konstant krampelatter, men det er en glad og mindeværdig film, en rigtig amerikansk hjertevarmer. Hans Zimmer har haft de sødladne honningfingre i tangenterne og leverer en helt igennem pussenusset underlægningsmusik.