Enemy Mine (1985)

    Et menneske nødlander på en sær planet, hvor hans eneste modspiller bliver et mystisk væsen.


    ALTERNATIVT VENSKAB

    Den tyskfødte instruktør Wolfgang Petersen fulgte op på børne-eventyret "The Neverending Story" med dette halvhjertede og utroværdige eventyr for voksne. Dennis Quaid lever som jagerpilot i et farefuldt univers i det 22. århundrede, hvor levende væsener fra en anden planet er de grusomme modstandere.

    Nødlanding på gold planet
    Men i sin jagt på at få slagtet et af modstanderens fly, kommer Quaid på afveje og må nødlande på en gold planet. Og på selv samme planet, ikke langt derfra, er modstanderen også nødlandet.
     

    Pakket ind i et skjold

    Modstanderen er af typen "Drac" - helt tydeligt et menneske (men hvorfor ikke Robert De Niro?), pakket ind i et skjold og udstyret med rædselsfulde gæller og kun tre fingre samt en hale. Quaid lister sig nu ind på dette Drac-eksemplar, men opdages (i filmens mest intense scene) og tages til fange.

    Alternativ kommunikation
    Der går dog ikke længe, før de to kan kommunikere og begynder at sætte pris på hinanden. Det ville jo være for trist, hvis man var helt alene på dén planet!

    Deles om alt i tykt og tyndt
    Så de bliver gode venner og begynder at lære hinandens sprog (for nemheds skyld lærer Drac'en engelsk på rekordtid). De betror hinanden intime hemmeligheder og deles om alt i tykt og tyndt.
     

    Vejene må skilles

    Men pludselig bliver Drac'en lad og doven. Den er nemlig blevet gravid! Derfor må vejene skilles, for en Drac overlever nemlig ikke en fødsel. Men Quaid har lovet at tage sig af ungen, som var det hans egen.
     

    En sukkersød baby

    En oversukkkersød lille Drac laller nu rundt og siger sjove lyde. En Drac taler nemlig nøjagtig som en motoriseret græsslåmaskine i tomgang, og lyder samtidig som om, den har tre bagekartofler i munden.

    Væmmelige skurke
    Nu kommer ondskaben til planeten i form af væmmelige skurke fra Jorden, der udnytter Dracs til hårdt arbejde. Vores mini-Drac indfanges, og Quaid slås bevidstløs. Da han vågner igen, midt ude i rummet, er han fit for fight, og han stjæler et jagerfly og flyver tilbage for at redde Drac'en.

    Billigt udseende
    Mellem mange smukke totalbilleder af den dunkle planet irriterer masser af billigt udseende kulisser og platte væsener. Dennis Quaids skuespil er halvhjertet og vaklende, ligesom den rallende Drac er utroværdig i både kropssprog, tale og udstråling. Det er for dumt fremstillet, når væsenet er så menneske-lignende. Der er spænding i sammenlagt et kvarter, resten er temmelig blottet for energi.



    Anmeldt i 1996 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1985, USA, Tyskland, Science Fiction, Action, Eventyr, 105 min.

    Dansk titel: Fjender
    Instr: Wolfgang Petersen Prod: Stephen Friedman Manus: Edward Khmara Foto: Tony Imi Klip: Hans Nikel Mus: Maurice Jarre
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation