George of the Jungle (1997)

    En stort set nøgen mand lever på lige fod med dyrene i junglen og svinger sig mellem lianerne.


    HOLLYWOOD-SELVIRONI

    En meget iørefaldende og anmassende titelmelodi er dét, der hænger bedst fast efter denne skøre "Tarzan"-parodi. Undervejs morer de vanvittige indfald heldigvis en del – i noget, der muligvis kan kaldes Hollywood-selvironi.

    En mærkelig fyr
    George (en ypperligt slank og veltrænet Brendan Fraser) render rundt i lændeklæde og skaber sig tosset. Han passer sig selv og dyrene i den store jungle, indtil han en dag støder på "en mærkelig fyr".
     

    Gurilla-husholderske

    "Fyren" viser sig at være en kvinde – dét fortæller Georges meget vise gorillahusholderske (med John Cleeses stemme). George har rent faktisk reddet kvinden fra at blive ædt af en løve, mens kvindens kæreste stak af.

    Ufrivilligt sexet
    Således bærer George kvinden med tilbage til sin bambushytte, og da hun vågner, besvimer hun af skræk over Georges husgorilla. Men der går trods alt ikke mange øjeblikke, før kvinden fatter situationen – og sin voksende kærlighed til den ufrivilligt sexede junglemand.

     

    Mister pusten

    Filmen mister sin herligt vanvittige humor, da George skal med til den amerikanske storby, hvilket ikke går helt glat. Det er for forudsigeligt og uopfindsomt.

    God Tarzan-parodi
    Så er der langt mere idé i at parodiere Tarzan i junglen med alt, hvad det indebærer af klodset liansvingeri og samtaler med dyrene. Brugen af velinstruerede, grimasserende aber eller nuttede tøjløve-ansigtsudtryk er underholdende.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1997, USA, Farce, Komedie, Action, Eventyr, Dyr på film, Bjerge på film, Biler på film, Romantik, 88 min.

    Dansk titel: George den gæve liansvinger
    Instr: Sam Weisman Prod: David Huberman, Jordan Kerner, Jon Avnet Manus: Dana Olsen, Audrey Wells Foto: Thomas Ackerman Klip: Stuart Pappé, Roger Bondelli Mus: Marc Shaiman