The Long Walk Home (1990)

    Fremmedhadet blomstrer i USA, og de sorte undertrykkes effektivt. Men en tjenestepiges husfrue vil ikke finde sig i forskelsbehandlingen.


    DEN SORTE KVINDES KAMP

    I 1955 besluttede en hel hær af sorte amerikanere at boykotte busserne. De ville ikke længere finde sig i den åbenlyse diskrimination, det var at blive beordret til at stå op bag i bussen, selvom der var masser af siddepladser foran.
     

    Kontant & elegant

    "The Long Walk Home" skildrer dette oprør kontant og elegant med glimrende skuespil og æstetisk fotografering. Whoopi Goldberg spiller den fattige kvinde Odessa, der arbejder hos en hvid familie som "husmor". Sissy Spacek og Dwight Schultz spiller henholdsvis kone og mand i dette hjem.

    En total boykot
    Odessa har altid taget bussen til arbejde, men det kan og må hun ikke længere, da alle sorte i området beslutter at boykotte bustrafikken totalt. Derfor er hun nødsaget til at gå hele vejen, hvilket er en lang tur på flere kilometer.

    Stigende had mod sorte
    Rigkvinden Spacek tilbyder at køre Odessa et par gange om ugen, og det tilbud tager Odessa naturligvis imod. Men i forbindelse med busboykotten udvikler husfar Schultz et stigende had mod sorte, og han går aktivt ind i racistiske grupper for at modarbejde dem.
     

    Aktiv protest

    Derfor er det ham selvsagt meget imod, at hans kone kører Odessa til og fra arbejde flere gange om ugen, og han forbyder hende at fortsætte med det. Som en klog modreaktion til mandens racisme, vælger Spacek at hjælpe de sorte ved aktivt at indgå i et samkørsels-projekt som fast "taxi-chauffør".

    Mellem fornuft & følelse
    Det udvikler sig efterhånden til et større drama, både mellem mand og kone men også generelt mellem sorte og racister. Men i og med at Spacek har valgt at tage de sortes parti, føler hendes mand sig fanget mellem fornuft og følelse, og klogt nok vælger han at tage kampen op i sig selv frem for at bekæmpe sin kone.
     

    Knyttede næver

    Der kan ikke findes tydeligere bevis på filmens værd, end dét faktum, at man undervejs sidder og knytter næver og skærer tænder ad racisternes rædselsvækkende idioti. Det tyder på, at instruktør Richard Pearce formidler sit stof ordentligt. Det er en medrivende lille film, der uden de helt store armbevægelser fortæller en god og vedkommende historie.



    Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1990, USA, Drama, Historie, 92 min.

    Dansk titel: Kvindeliv
    Instr: Richard Pearce Prod: Howard W. Koch, Jr. Manus: John Cork Foto: Roger Deakins Klip: Bill Yahraus Mus: George Fenton