The Man Who Would Be King (1975)

"The Man Who Would Be King" er John Hustons mindeværdige epos, hvis storslåede on location-fotografering og en medrivende sans for humor griber fat i tilskueren fra start til slut. Historien fortælles på en dejligt livlig måde. Et par veloplagte skuespillere finder vi i Sean Connery og Michael Caine: Et umage par, der får succes – og alligevel kører sig selv ud i en tragedie.

Et drømmeprojekt
John Huston betegnede denne film som sit drømmeprojekt og havde allerede i 1940'erne villet filmatisere Rudyard Kipling-novellen med Clark Gable og Humphrey Bogart og senere med Richard Burton og Peter O'Toole. Men det lykkedes altså først i 1975, og måske er Sean Connery og Michael Caine også de allerbedste til at gestalte netop disse roller.

Storhed og rigdom
Vi følger de to venner Daniel Dravot (Connery) og Peachy Carnehan (Caine), der i 1880'erne drager ud i ødemarken i Indien for at forsøge at finde lykken og måske fuske sig til storhed og rigdom.
 

Lærer at betjene våben

Meget belejligt havner de i Kafiristan, hvor de slår sig ned og sætter sig for at lære lokalbefolkningen at betjene et gevær. De skal lære at føre krig, så landet kan blive en "stormagt" – overlegen overfor de mange primitivt udrustede modstandere.
 

Skrider fremad

En leder bliver hurtigt valgt, og tingene begynder at skride fremad. Inden længe fører et par misforståelser dog til, at Daniel bliver udnævnt til konge og frit kan herske over rigets mange rigdomme...

Teknisk betagende
Filmen kan synes en anelse langtrukket, selvom humoren i de fleste tilfælde reder trådene ud og gør historien underholdende. Det er en rigtig eventyrfilm. Oswald Morris' smukke fotografering og Russel Lloyds Oscarnominerede klipning giver historien en teknisk betagende dimension, mens Maurice Jarres musik uheldigvis er overdimensioneret.