My Name Is Joe (1998)

    En besværet eksalkoholiker møder den store kærlighed, men har svært ved at holde på den.


    NÆRVÆRENDE SKOTSK DRAMA

    I en forstad til Skotlands største by Glasgow bor den forhenværende alkoholiker Joe Kavanagh (Peter Mullan). Han er arbejdsløs og arbejder samtidig ihærdigt for at holde sig alkoholfri og føre en nogenlunde anstændig tilværelse. Joe har samlet en broget flok yngre mænd til et fodboldhold, og samværet med dem er som familietid for ham.

     

    Hurtigt på kærlighedskurs

    En dag møder Joe fødselslægen Sarah Downie (Louise Goodall), og de to kommer ret hurtigt på kærlighedskurs. Men det er ikke helt let for Joe at fortælle Sarah om sin dystre fortid med alt drikkeriet og hvad, det førte med sig.

    Lykken findes
    Alt tyder dog på, at Joe har fundet lykken med Sarah. Men han har åbenbart ikke lov til at glæde sig for længe ad gangen. En af fodboldknægtene, Liam (David McKay), har nemlig rodet sig ud i et dumt mellemværende med byens narkogangster.

    Er løbet kørt?
    Liam selv er ellers stoffri efter et længere misbrug, mens hans kone er på sprøjten trods et barn på tre år. Joe ser ingen anden udvej end at hjælpe Liam ud af suppedasen ved at køre et par læs narkotika til byen. Men da Sarah finder ud af Joes hemmelighed, går hun helt i spåner. Joe må nu kæmpe en hård kamp for at vinde hende tilbage. Spørgsmålet er, om løbet allerede er kørt.

    Lige i hjertet
    "My Name Is Joe" rammer lige i hjertet med sin nærværende og oprigtige fortællestil. Det ear ikke svært at identificere sig med Joe, og hans op- og nedture påvirker således også tilskueren.

    Gråt og nedtrykt
    Filmen er dejligt rolig og dvælende, men bliver bestemt aldrig kedelig. Skuespillet rummer dybtfølte og sjælfulde styrker, at det i sig selv er blændende. Den grå og nedtrykte bydel, som filmen udspiller sig i, udgør en effektivt stemningsskabende kulisse.



    Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1998, Storbritannien, Drama, Romantik, Krimi, Sport, Børn på film, Teenagere, Biler på film, 100 min.

    Dansk titel: My Name Is Joe
    Instr: Ken Loach Prod: Rebecca O'Brien Manus: Paul Laverty Foto: Barry Ackroyd Klip: Jonathan Morris Mus: George Fenton
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste ikke-amerikanske film
    • CAN - Bedste skuespiller (Mullan)
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering
    • RB - Bedste ikke-amerikanske film