Outbreak (1995)

Klichéer på samlebånd, begivenheder, der kan forudsiges halve og hele timer forinden – det er, hvad der kendetegner "Outbreak", en bundamerikansk og ganske forfærdelig film.
 

Meget klichéfyldt

Fra det øjeblik i filmens begyndelse, hvor det erfares, at de to hovedpersoner i historien er ved at blive skilt (der skændes over de lykkelige dages fotografier og et par søde hunde), fornemmes det, at vi er ved at stifte bekendtskab med noget meget klichéfyldt.

Håbet lever...
I korte øjeblikke, mens filmen endnu er ung, kan der endnu krydses fingre, tæer og andet tilgængeligt for, at filmen ikke skal udvikle sig i samme retning, som skilsmisseklichéerne varsler. Men ak, det er for sent: "Outbreak" står ikke til at redde...

Dygtige læger

Dustin Hoffman spiller den dygtige amerikanske militærlæge Sam Daniels, der er specialist i dødbringende vira. Samme speciale har Ekskonen Robby Keough (Rene Russo).

Grumme sygdomstilfælde

En dag får de kendskab til nogle grumme sygdomstilfælde i Afrika, men i første omgang lader det ikke til, at der er tale om en truende virus. Da nogle uhyggelige tilfælde siden dukker op i selveste USA, og mennesker dør som fluer, bliver der sat skub i tingene, og Sam Daniels og hans ekskone kommer på hårdt arbejde!

Frygtelig sygdom

Særlig hårdt er det for Sam at forstå sine overordnedes hensigt med ikke at ville offentliggøre den frygtelige sygdom. Helst skal de syge slet ikke behandles, men hele byer i stedet udryddes med grumme bomber.

Følelseskold overmagt
Så Sam er ikke alene i kamp mod en hastigt eskalerende eksistenstrussel, han er også oppe imod en hyperarrogant, forstenet og følelseskold overmagt, der gør alt for at forhindre hans ihærdige aktioner mod den frygtelige virus.

Fart i billederne

Eneste lyspunkter i "Outbreak" er dén fine fornemmelse for fart i billederne, som den tyskfødte instruktør Wolfgang Petersen og hans fotograf Michael Ballhaus trods alt ejer. Teknisk er filmen på et pænt niveau.

Halvhjertede skurke
I hovedrollen gør Dustin Hoffman, hvad han kan, og det kan glæde, at denne rolle ikke også skulle besiddes af en eller anden halvhjertet skuespiller. Til gengæld er normalt udmærkede skuespillere som Morgan Freeman og især Donald Sutherland særdeles halvhjertede. Deres skurkeroller er simpelthen for tyndbenede og tomhjernet skrevet. Rene Russo, Kevin Spacey og det meste af birolleregistret er det sværere at klage over.