Skyggen af Emma (1988)

Søren Kragh-Jacobsen rammer dygtigt plet i sin opmærksomme og nøjagtige tidskarakteristik. Kombineret med enestående skuespil bliver "Skyggen af Emma" et markant og mindeværdigt dansk filmbekendtskab.

At kidnappe sig selv
Året er 1932. Blandt snobbede og ignorante forældre med røven fuld af penge har pigen Emma Zülow (Line Kruse) svært ved at føle sig tilpas. Hun er som luft for de pengebegærlige forældre, og den eneste måde, hun øjensynligt kan få deres opmærksomhed på, er ved at kidnappe sig selv.

Ikke vant til selskab

Ved et tilfælde ender hun i favnen på den forhutlede og usikre kloakarbejder Malthe Eliasson (Börje Ahlstedt), der bestemt ikke er vant til selskab i sit lille hummer af en kælderlejlighed. Men han tager sig alligevel kærligt af den lille pige, skønt hendes fremgangsmetode og sprogbrug til at begynde med er alt andet end sympatisk.

De bedste venner
Der skal ikke gå mange dage, før de to er bedste venner og oplever, at mennesker også kan holde af hinanden. Men det er naturligvis farligt for dem begge. For Emma, fordi hun til hver en tid kan havne i favnen på sine forældre igen, for Malthe, fordi han har en tidligere fængselsdom, og venskabet med Emma hurtigt vil kunne misforstås.

Alle pengene værd
Samspillet mellem Line Kruse og Börje Ahlstedt er alle pengene værd. Der er liv i alle ansigts- og kropsmuskler, når deres dialoger funkler. Så megen varme indeholder historien, at det er svært at undgå at lade sig forføre. I glimrende biroller ses Erik Wedersøe som underspillet betjent og Ulla Henningsen som mystisk og ondskabsfuld "heks".