Midt i en jazztid (1969)

Den unge Peter Hasvig (Finn Storgaard) havner i et dilemma, da han efter at have mødt og forelsket sig i den stilfærdige Ellen Johansen (Lotte Væver) fra et jævnt miljø støder på den rige og energiske Vera Bagger (Anne-Lise Gabold) – og drages af hende. På en tur til Sverige opdager Peter pludselig, at hans skift måske ikke var så heldigt, men hvor står han så?

Flot tidsbillede

"Midt i en jazztid" byder på et flot tidsbillede, der er et væsentligt aktiv for filmoplevelsen. Henning Kristiansens sort/hvide fotografering bidrager i høj grad hertil. Der er levnet plads til lidt vovet nøgenhed, så der også er lidt til husarerne.

Naturligt skuespil
Skuespillet er pænt og naturligt, men historien er kun appellerende til en vis grænse. Knud Sønderbys selvbiografiske roman, der er forlæg til filmen, rummer en tidløs karakteristik af forelskelsens omklamring og indviklinger.

Moralprædiken
Filmens største problem er, at den har en tendens til at ville slå pointer og moraler fast med syvtommersøm. Tilskueren må aldrig være i tvivl om hensigten med scenerne – og instruktøren står og "prædiker moral" fra sit dirigentpodie. Det har man ikke hverken brug eller behov for. Bent Fabricius-Bjerre opnår gode virkninger med sin jazzede musik, der flettes sammen med nogle af datidens superhits.