Skovridergaarden (1957)

    To unge mænd i den landlige idyl elsker den samme kvinde og får brug for hinanden for at få tilværelsen til at hænge sammen


    KIKSET IDYL

    Som en slags konkurrent til de mange populære Morten Korch-film kom i 1957 denne "Skovridergaarden", historien om de unge mænd Claus Wørner (Klaus Pagh) og Finn Larsen (Henrik Rosing Wiehe), der ofte skændes over de mindste ting.

    Forelskede i samme kvinde
    Årsagen er primært, at de begge er forelskede i den samme kvinde, Eva Lund (Ghita Nørby), men skænderierne skyldes også, at Finn er misundelig på Claus, der efter hans mening har alt – og mere til.

    En hjælpende hånd
    Sammen tager de til København for at studere jura, men det er ikke dén vej, Claus har lyst til at gå. Han tager kampen op mod farmand hjemme på Skovridergården, en far, der ikke er meget for, at sønnen vælger musikken i stedet. Men Finn skal hér vise sig at give en speciel form for hjælpende hånd.

    Ikke meget kød på
    Der er bestemt ikke meget kød på historien, og den største underholdningsværdi ligger derfor i at more sig over skuespillernes stive, affekterede tale, det mildest talt miserable lydarbejde og en gennemført kikset iscenesættelse.

    Klangfuld valsemelodi
    Et lille plus er sjovt nok den gennemgående valsemelodi, der faktisk klinger ganske pænt – modsat de filmiske omgivelser.



    Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025