Italiensk for begyndere (2000)

De danske dogmefilm:
Festen (1998)
Idioterne (1998)
Mifunes sidste sang (1999)
The King is Alive (2000)
Italiensk for begyndere (2000)
Et rigtigt menneske (2001)
En kærlighedshistorie (2001)
Elsker dig for evigt (2002)
Se til venstre der er en svensker (2002)
Forbrydelser (2004)

Lone Scherfigs tilbud til dogmefilmselskere er denne Den eneste ene (1999)-lookalike med hjerterum og humor. Skuespillerne spræller i deres skræddersyede roller i en munter historie, som næsten kun kan være til glæde og opmuntring.

God til at lytte
Den vikarierende præst Andreas (Anders W. Berthelsen) får sin sag for, da han møder Olympia (Anette Støvelbæk) under begravelsen af dennes far. Olympia er en forsømt og forsigtig kvinde, der hungrer efter samvær med andre mennesker.

Åndelig vejledning

Dét får hun nu, for præstevikaren er sød og lyttende af natur, og så er han vist også lidt småforelsket i Olympia – og det skader jo aldrig. Olympia er imidlertid ikke den eneste, der søger åndelig vejledning hos præsten. Jørgen Mortensen (Peter Gantzler) er en noget naiv hotelportier, der har forelsket sig hovedkulds i en italiensk kvinde, men han lider af impotens...

Evigt munter sfære
Skæbnen vil – i filmens evigt muntre sfære – at den kønne italiener heller ikke kan stå for Jørgen Mortensen, og så er lykken jo gjort. Endnu engang! Stadionrestaurantens flabede tjener Hal-Finn (Lars Kaalund) bliver populær hos den lokale frisøse Karen (Ann Eleonora Jørgensen), hvis mor ligger smerteplaget på hospitalet og beder om at dø.

Skæve skæbner
Fælles for alle disse skæve skæbner, er, at de mødes over kommunens ugentlige italienskundervising, som Hal-Finn efter et dødsfald er nødt til at tage over som holdets bedste elev.

Velkendt linje
Skuespillerne er beundringsværdige, men manuskriptet lader noget tilbage at ønske: Vi kender linjen i historien med alle de underlige mennesker fra flere tidligere danske film. Lone Scherfig har (måske ubevidst) hentet inspiration hos Lars Von Trier og hans ofte absurde persongallerier. Nu, hvor vi præsenteres for "underlige" mennesker igen igen, er det svært at smile helt igennem.

Herlige biroller
Bent Mejding dukker op i en skøn birolle som skingrende skør præst, ligesom evigtgode Jesper Christensen folder sig ud som bittervred tv-handicappet.