Rapportpigen (1974)
En liderlig mand forfølger en ung kvinde, der har fået taget fotos til pornobladet "Rapport".
MIS I EN HORNLYGTE
"Rapportpigen" er en dansk sexthriller med store tomme armbevægelser – og med et ikke videre begavet manuskript.
Liderlig og lumsk
Den henrivende Vivi (Lise-Lotte Norup) poserer til nogle meget saftige softporno-billeder til bladet "Rapport", hvorefter hun chikaneres af en lumsk, liderlig (og usoigneret) mand, der forfølger hende helt ud til et sommerhus, hvor Vivi søger ly hos kvindeforkæmperen Harriet (Kirsten Rolffes).
Jammerligt malplaceret
Filmen går sin rimeligt underholdende gang, lige indtil Kirsten Rolffes’ tåbelige rolle kommer ind i billedet. Umotiverede og jammerligt malplacerede moralprædikener om mænds egoisme og forhold til kvinder og sex overtager billedet. "Rapportpigen" kulminerer negativt, da Kirsten Rolffes tilmed begynder at smide tøjet og vrider sig i pikante bevægelser.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1974, Danmark, Thriller, Krimi, Erotik, Drama, 78 min.
Dansk titel: Rapportpigen- Lise-Lotte Norup (Vivi)
- Kirsten Rolffes (Harriet)
- Søren Strømberg (Søren)
- Claus Nissen (Vivis forfølger)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation