The Astronaut's Wife (1999)

    Efter en astronauts hjemkomst, begynder der at ske mystiske og skræmmende ting med både astronauten og hans kone.


    SENSATIONS-ACTION

    + PLUS: fotografering 
    -MINUS: skuffende udvikling | kedeligt spil

     

    Flot og ambitiøst fotograferet, science fiction-præget gys, der meget omhyggeligt bygger lag på lag på en svært gennemskuelig historie: Filmen har sine fængslende øjeblikke, men der er ikke rigtigt bid i historien.

    En rumulykke
    Astronauten Spencer Armacost er lige ved at omkomme under en ulykke ude i det store rum, men han og en kollega vender alligevel helskindede hjem - til deres koners store fryd. Der går dog ikke mange dage, før Armacosts kollega bliver syg og dårlig - og det er ikke en sygdom, som lægerne umiddelbart kan diagnosticere. Snart omkommer han, og Armacost og hans kone Jillian frygter naturligvis, at der vil ske det samme med Spencer.
     

    Som dagene går...

    Som dagene går, og Jillians graviditet forløber som planlagt, begynder tingene atter at tegne sig i et lyst skær. Men det er hele tiden som om, Spencer ikke er helt normal. Hvad fejler han, hvad var det, han oplevede derude, hvad kan han have taget med hjem - og hvad er det, Jillian har i sin mave?

    Skuffende afsløringer
    Disse spørgsmål er alle ubesvarede indtil langt inde i filmen. Da de endelig bliver afsløret, skuffer de slemt. For filmens eneste chance for at score point havde været en stribe rigtig originale afsløringer. Indtil nu har filmen kørt i et lavenergi-gear uden de store udskejelser, så man kunne godt have forventet sig et brag af en afslutning.

    Gråt og unuanceret
    Både Johnny Depp og Charlize Theron spiller skuffende gråt og unuanceret. Det er meningen, at især Depp skal spille afdæmpet og nærmest apatisk, men hans spil bliver snarere fladt og uoplagt.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    1999, USA, Science Fiction, Action, 105 min.

    Dansk titel: The Astronaut's Wife
    Instr: Rand Ravich Prod: Andrew Lazar Manus: Rand Ravich Foto: Allen Daviau Klip: Tim Alverson, Steve Mirkovich Mus: George S. Clinton