Julie & Julia (2009)

Feelgoodgenrens mor Nora Ephrons sidste film har Meryl Streep i hovedrollen som den amerikanske kok og tv-personlighed Julia Child. Efter 2. verdenskrig flyttede hun med sin mand til Paris og blev for alvor bidt af madlavning. Sideløbende fortæller filmen en nutidshistorie, hvor bloggeren Julie Powell (Amy Adams) er så fascineret af Childs stil og kogekunst, at hun beslutter at genskabe alle guruens madretter én efter én og skrive om det til sine følgere på de sociale medier. Altså to historier i én film. To stærke kvinder med et liv i hver sin tid og med en fælles passion for mad.

Men som det er set så mange før, er det ofte vanskeligt at forene flere historier/æraer i en film, og det er desværre også tilfældet i Ephrons film. Grundtonen i "Julie & Julia" er komisk – mest som følge af Meryl Streeps semivellykkede gengivelse af Julia Childs ualmindeligt skingre måde at tale på og særdeles housewifeagtige fagter. Livsglæden er smittende, men måske ikke gennemtroværdig på film. De mange spring mellem 1940’erne og 2000’erne fungerer nogenlunde gnidningsfrit, men tager samtidig al sammenhængskraften ud af helheden. Resultatet bliver en – eller snarere to – film, du aldrig føler dig helt på bølgelængde med, andet end i enkelte stemninger og tidsbilleder.

Amy Adams spiller passabelt som den nutidige kogekone Julie Powell, der tager internettet i brug i håbet om at finde mening med (madlavnings)livet. Imens ser kæresten Eric (Chris Messina) til med skiftende miner – for Julie er mere end dedikeret til sin selvvalgte Julia Child-opgave. Og i Paris er det Paul (Stanley Tucci), der ser til, mens Julia stille og roligt opbygger sin madlavningsidentitet... Tucci yder i øvrigt filmens mest afrundede, gennemsympatiske præstation. Fans af kostumedramaer vil fornøjes ved særligt 1940’er-æstetikken og Childs garderobe. Streep blev nomineret til en Oscar og vandt en Golden Globe for sit portræt af den farverige Julia Child.