54 (1998)

En lille håndfuld af 1990'ernes mest bedårende og billedskønne Hollywood-skuespillere stiller op til filmisk skue i "54". Der er dømt bar overkrop, frigjort sprog – og masser af seksuel lir.

Et stort spring
Ryan Phillippe spiller den unge Shane, der er ved at kede sig ihjel i en forstad til New York. En dag tager han det store spring og stiller sig i kø foran den berømte og berygtede natklub "54".

Et billedskønt ydre

Her bliver han – på grund af sit billedskønne ydre – en af de særligt udvalgte, der får lov til at komme ind og vrikke med måsen i takt med musikken sammen med USAs mest berømte skikkelser.

Sex og stoffer i brede baner
Og Shane stiger hurtigt i graderne: Husets direktør Steve (Mike Myers) er nemlig meget interesseret i ham og hans udseende. Så inden længe er Shane blevet en hel institution på "54", med alt, hvad det indebærer af penge under bordet og sex og stoffer i brede baner.

Faconsyet ligegyldigt
"54" er en faconsyet ligegyldig trend-film, der aldrig bliver troværdig i sin skildring af det virkelige livs natklub af samme navn. De mange bedårende unge kvinder og mænd, der prøver grænser af, er fatalt uvedkommende skrevet og gestaltet og bliver aldrig til at identificere sig med.

Én lang fest
Filmen er i bund og grund bare én lang fest med klassiske intriger: Utroskab, homoseksualitet, stofmisbrug, venskab/fjendskab, jalousi, magt, penge, indflydelse – og frem for alt: Sex. Masser af sex! Ingen af skuespillerne får rammerne til at vise talent med undtagelse af Mike Myers, der glimtvis lyser op i rollen som direktøren Steve.