Lagaan: Once upon a Time in India (2001)

Dette nærved fire timer lange indiske sansebombardement kræver sin tilskuer: Ikke alene er filmen uendeligt lang, den er også et ekstremt overflødighedshorn af svulstige totalbilleder, fest og farver og – ikke mindst – meget lange sangindslag, der er sirligt koreograferet.

Ikke kedelig
Utroligt nok bliver "Lagaan: Once upon a Time in India" ikke kedelig til trods for den næsten afsindigt omstændelige historie, der fortælles i lange sejtræk af gentagelser, til man bliver helt blå i hovedet.

Æstetisk skabelon
Storfilmens uomtvistelige tekniske kvaliteter er i sig selv næsten hele oplevelsen værd. Der er ikke lagt fingre imellem i fortælleteknikken, hvor stort set alle billeder synes komponeret efter en bestemt æstetisk skabelon.

Retfærdighedssøgende inder
Vi er i Indien anno 1893. Bhuvan (Aamir Khan), en ung retfærdighedssøgende mand, kommer på en alvorlig prøvelse, da områdets arrogante britiske kaptajn udfordrer ham og landsbyens mænd til et spil skæbnens cricket.

Et års toldfrit landbrug

Hvis Bhuvan og hans mænd kan slå briterne, får de tre års toldfrit landbrug. Hvis derimod briterne vinder, hvad kaptajnen selvfølgelig regner med, skal Bhuvan og co. betale tredobbelt told!

Meget omhyggeligt
Filmen gør sig i overdreven grad umage med at lægge op til det spændende klimaks. Det tager faktisk omtrent to timer, før vi når til selve kampen. Herefter er der knap to timer til denne og de – ikke overraskende – helt urimeligt forudsigelige rammer.

Smittende optimisme
Det er ikke svært at leve sig ind i denne fortælling. Filmen besidder en smittende optimisme, et eksotisk udtryk, der er helt uforpligtende og bare leverer underholdning på højt niveau.

Hæderlige forsøg

Skuespillet er ikke jordens bedste, men hver mand og kvinde gør da hæderlige forsøg. De lange sangindslag er flotte og iørefaldende.