Man in the Wilderness (1971)

    Efter at være blevet overfaldet af en bjørn efterlades en mand alene i vildmarken. Hævnen venter, hvis han kan klare sig igennem...


    SPÆNDENDE NATURDRAMA

    Richard Harris har alle odds imod sig som manden (Zachary Bass) i vildmarken i dette klassiske friluftsdrama fra 1971.

    Alene halvdød i vildmarken
    Efter at være blevet overfaldet og halvvejs dræbt af en bjørn, efterlades Bass i vildmarken. Han er så godt som død, og så er han bare til besvær. Det mener i hvert fald kaptajnen Henry (John Huston), der er midt i en krævende transport til lands af sit store skib.

    Til hægterne – og hævnen
    Således aleneladt mellem rovfugle og ulve må Bass forsøge at komme til hægterne, og – om gud vil – til hævnen. Spændende, medrivende og velfortalt western. Utraditionel med sin dialogfattige historie og fascinerende i sin fredsommelige fortællestil, hvor naturen får lov til at komme til sin ret og træde i karakter.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1971, USA, Western, Eventyr, Drama, Dyr på film, Bjerge på film, Skibe på film, 105 min.

    Dansk titel: Manden i vildmarken
    Instr: Richard C. Sarafian Prod: Sandy Howard Manus: Jack DeWitt Foto: Gerry Fisher Klip: Geoffrey Foot Mus: Johnny Harris