Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998)

Med næsten uafbrudt pumpende hård rock ud af alle højttalere er der ingen tvivl om, at instruktør Guy Ritchie er glad for underlægningsmusik. Men måske tænker han ikke på, at larmen har en ganske stressende – og unødvendigt irriterende – virkning på historien, der bliver fortalt.

Springende, hektisk og urolig
Billedsiden er ligeså springende, hektisk og urolig. Alene filmens titel signalerer smarthed og alternativitet. Går vi bag den tjekkede markedsføring, opdages det da også, at filmen er ualmindelig trendy.
 

Kræver kreativ sans

Det er historien om vennerne Eddy (Nick Moran), Tom (Jason Flemyng), Soap (Dexter Fletcher) og Bacon (Jason Statham), der bliver snydt i kortspil og nu står med en ganske ubehageligt stor gæld, som de SKAL betale tilbage. Ellers ryger der fingre! Det kræver en veludviklet kreativ sans at skaffe så mange penge, men fyrene formår at overraske.

Appelerer til ungt publikum
"Lock, Stock and Two Smoking Barrels" har en veludviklet sans for humor, der uden tvivl primært appelerer til et yngre publikum. Det kræver sin mand at kapere den hektiske billede- og lydside, de mange spring ind, ud, op og ned, for ikke at tale om det særdeles smarte talte sprog, som skuespillerne er blevet udstyret med.

Forudsigeligt alternativt

Det er hele filmens stil og identitet at være smart, og som sådan fungerer den da også passabelt. Men det bliver trivielt at være tilskuer til de efterhånden forudsigeligt alternative teknikker. "Vi er alternative, altså er vi gode". Den holder bare ikke.