Independence Day: Resurgence (2016)

    20 år efter den sidste ruminvasion står (den amerikanske) menneskehed over for endnu en trussel. Mon de kan klare skærene denne gang?


    »RUMDUMHEDER«

    Sammenhængende film:
    Independence Day (1996)
    Independence Day: Resurgence (2016)


    Der er gået tyve år, siden "Independence Day" i 1996 beskrev, hvordan USA kom i krise som følge af uventet besøg fra det ydre rum. Nu, et par dekader senere, står supermagten (og velsagtens resten af verden) i høm til halsen, da en ny storinvasion truer hele menneskeheden. Det finder man sig selvfølgelig ikke i, og alle tænkelige kræfter mobiliseres i de små menneskers kamp mod gigantiske rumskibe og klamme aliens. Snart skal det endnu engang vise sig, at den amerikanske fightermoral ikke er til at løbe om hjørner med...
     

     

     

     

    Flere af de ledende skuespillere fra den første film har biroller i den nye. Bill Pullman er nu sløj ekspræsident, og Robert Loggia kan opleves som generalen Grey i en af sine sidste filmoptrædender. Der er virkelig ikke meget ophidsende at komme efter i 2’eren. Der kunne måske have været forventet en lidt højere grad af fornyelse, når nu ideen om en opfølger havde ligget stille i så mange år. Men nej, begivenhederne er ikke kun bundforudsigelige og klichétyngede, de er også forkromet amerikansk-patriotiske.

    Masser af overdrevne, intense rumkampe, hvor små søde svigermors drøm-jagerpiloter snor sig mellem dødbringende rumvæsener, sørger for en konstant høj puls. Flere skæve castings har sneget sig ind i denne $-udspekulerede produktion. Hvad laver Charlotte Gainsbourg for eksempel her? Det bliver mere ynkeligt end opsigtsvækkende, og rollen er ved gud hverken interessant eller skæv.

    Det er den tyskfødte instruktør Roland Emmerichs speciale at iscenesætte disse helt igennem forudsigelige blockbusters, og der har ikke været mange afvigelser fra den faste formel gennem karrieren. Det er selvfølgelig en præstation i sig selv at kradse så mange penge hjem fra et umætteligt publikum verden over, men nogen kunstnerisk værdi har det ikke.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026