Imaginary Heroes (2004)

Efter den ældste søn i Travis-familien har begået selvmord, går de resterende tre medlemmer i sorg – på hver forskellige måder. Men sorgen bliver ikke udelukkende mørk og trist. Der bliver også lejlighed til at komme tættere på hinanden, nu hvor der er blevet rystet grundigt op i familieklichéerne.
 

Stabil base

Glimrende voksenpræstationer af Sigourney Weaver og Jeff Daniels sørger for en god stabil base for det godt tænkte og udførte manuskript, der ser på sorgprocessen med lidt nye øjne.

Identifikation med skæve eksistenser
Dan Harris' film er fortalt i et afdæmpet tempo, der giver rigtig god plads til nuanceret skuespil. Rollerne er godt skrevne, så der opstår rig lejlighed til at identificere sig med historiens skæve eksistenser.
 

Vedkommende skildring

De vidt forskellige reaktioner hos henholdsvis far, mor og bror til afdøde er realistisk og vedkommende skildret, og Dan Harris' skæve tilgang til emnet skaber frirum til fascinerende stærke scener, der heldigvis er dejligt langt fra at være sentimentale.
 

Psykisk pres

Emile Hirsch er eminent som den unge søn, der nu er alene tilbage og bliver lagt under hårdt psykisk pres, ikke mindst fordi farens stærke sorg over at have mistet familiens "sportsgeni" nu kanaliseres i en vrede mod broren, der er boldidiot og humanist.
 

Glimt i øjet

Stilen er dragende, historien fortalt med glimt i øjet og mange steder i grænselandet mellem sorrig og glæde. Meget mere virkelighedsnært, end vi normalt bliver præsenteret for dén slags emner på (amerikansk) film.