The Mangler (1995)
En gigantisk pressemaskine på et vaskeri er besat af onde ånder og kvæster ansatte på stribe, mens vaskeriets leder griner i krogene.
STEPHEN KING-FLOP
Det er fristende at lege lidt med ordene, når genremesteren Tobe Hoopers plumpe forsøg på at filmatisere en Stephen King-novelle skal beskrives: "The Mangler" mangler det meste.
Besat af onde ånder
Plottet er typisk King’sk: En gigantisk pressemaskine på et vaskeri er besat af onde ånder og går amok mod de ansatte og andre sagesløse. Gang på gang bliver de mast til ukendelighed. En politibetjent sættes på sagen, og han får virkelig sin sag for, efterhånden som han erfarer, at der vist er mere mellem himmel og jord.
Ikke meget gys
"The Mangler" byder trods alr på fotografiske finesser og overbevisende scenografi – og en lyssætning, der kan forme en smule gåsehud. Men når dét er sagt, er der faktisk ikke meget gys tilbage over filmen.
Ufrivilligt komisk
Samtlige splateffekter og okkulte hvæs fiser forbi uden at gøre indtryk, og "The Mangler" kommer i høj grad til at fremstå ufrivilligt komisk – med en flok stakler af skuespillere, der render rundt i et håbløst ærinde.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1995, Sydafrika, Gyser, Mystik, Drama, Biler på film, 106 min.
Dansk titel: The Mangler- Robert Englund (William 'Bill' Gartley)
- Ted Levine (Officer John Hunton)
- Daniel Matmor (Mark Jackson)
- Jeremy Crutchley (J.J.J. Pictureman)
- Vanessa Pike (Sherry Ouelette)
- Demetre Phillips (George Stanner)
- Larry Taylor (Sheriff Hughes)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation